Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp
Få syndsforladelse for din falske sangstemme for en flad 50’er. Spis bønner i en uge og giv overskuddet fra dit madbudget videre til en fattig familie. Eller snup et spil nødhjælpsbanko med god samvittighed.
Det er blot nogle af de kreative ideer, som frivillige kræfter rundt om i landet har fundet på for at hjælpe Folkekirkens Nødhjælp i en svær coronatid.
For andet år i træk må organisationen droppe den traditionelle dør-til-dør-indsamling, der ellers har fundet sted siden 1997. I stedet er årets indsamling rykket online og foregår hovedsageligt på sociale og digitale medier. Det betyder, at der ikke kommer nogen og banker på din dør søndag den 14. marts.
Til gengæld har det sat gang i kreativiteten hos mange af de 15.000 frivillige, der skulle have været på gaden med en indsamlingsbøsse. Op mod 1000 personer, sogne og virksomheder har indtil videre oprettet digitale indsamlinger på blivindsamler.dk, og selv om indsamlingen officielt løber af stablen på søndag, er der allerede nu doneret næsten én million kroner via diverse digitale kanaler.
“Corona rammer verdens fattigste allerhårdest, og der er mere end nogensinde før brug for vores hjælp i verden. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes, når vi ikke kan lave dør-til-dør indsamling, som vi plejer. Og det er der heldigvis mange, der er rigtigt gode til. Frivillige, der bruger deres tid på skæve initiativer og sjove påfund for at samle ind til verdens fattigste,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter:
“Jeg har været oprigtigt bekymret for, om vi kunne rykke det lokale engagement over på digitale kanaler. Men vi har fundet ud af, at det kan lade sig gøre langt hen ad vejen. Vi kan nok ikke indsamle lige så meget, som vi plejer. Men jeg tror på, at vi kan få et resultat, der stadig gør en kæmpe forskel for de mennesker, vi hjælper.”
SJOVE, LOKALE INITIATIVER FRA FRIVILLIGE ILDSJÆLE
Et afladsbrev til en 50’er i Østjylland
I Øster Bjerregrav og Ålum sogne ved Randers kan man købe et “afladsbrev” for 50 kroner og støtte verdens fattige. Det er sognepræst Søren Dam Kjeldsen og formand for menighedsrådet Peter Fast, der har fået ideen til afladsbrevene, der er trykt på papir, og kan købes ved gudstjenesterne i de to kirker. I brevet står der blandet andet:
“______ modtager herved syndsforladelse for den manglende deltagelse i nogen julegudstjeneste eller påskegudstjeneste i 2020 og for at have sunget skærende falsk og for tidligere at have sovet under præstens udmærkede prædiken.”
.
Spis bønner i en uge i Furesø Kommune
Frivillig indsamlingsleder Doris Pihl Linkenkær har de seneste ni år samlet ind til Folkekirkens Nødhjælp i Farum Sogn. Hun har kontaktet lokale restauranter som Kollekolle Konferencehotel, Restaurant Furesøbad, Big Due og Vores Franske og fået dem til at donere opskrifter på billige måltider bestående af bønner. Dem deler hun nu på sognets Facebook- og
– og de penge man sparer på madbudgettet, kan man donere til verdens fattigste.Et lotteri om kunst og keramik i Esbjerg
Den lokale kunstner Randi Hundebøll deler ud af sin keramik og akrylmalerier i en god sags tjeneste. Når man donerer til hendes indsamling, får man samtidig et lod i konkurrencen om at vinde hendes kunstværker.
Konfirmander laver Nødhjælpsbanko i Nordjylland
Konfirmanderne i Arden, Storarden, Astrup, Rostrup og Rold afholder online Nødhjælpsbanko til fordel for verdens fattigste. De unge mennesker har solgt bankoplader til venner og bekendte, og onsdag den 10. marts spiller de banko på vegne af pladekøberne. En konfirmand har solgt 26 plader, så hun får ekstra travlt, når hun skal holde styr på dem alle sammen på én gang. På hver plade skriver de navnet på køberne af pladen, som selvfølgelig løber med præmien, hvis den skulle indeholde den rigtige kombination af tal til en banko.
Det er sognepræst i Astrup-Rostrup sogn, Morten Krogsgaard Holmriis, der er en af initiativtagerne. Han står desuden også bag en indsamling, hvor han skriver et vers til verdens (forhåbentligt) længste støttesang, hvis man donerer til verdens fattigste. Prislisten er:
Giver du en flad 50’er får du dit eget vers
Giver du en 100-mand, så får du et vers inkl. konfetti
Giver du 250 kr. eller derover, så får du et vers inkl. konfetti og heliumstemmer (for det’ sjov!)
og
En online auktion støttet af lokalsamfundet i Svendborg
I Sankt Jørgens Sogn i Svendborg arrangeres en online auktion, der fra søndag d. 7/3 til søndag d. 14/3 sælger diverse donationer fra lokale gallerier, mikrobryggerier, forfattere, kunstnere og forretninger. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps indsamling.
“Vi har fået fine tilbagemeldinger fra lokale aktører og kan udbyde gavekort og gaver hver dag på auktionssiden,” fortæller den frivillige indsamlingsleder Bruno Smidt Kristensen. De lokale virksomheder er fx Svendborgsund Bryghus og SmiDt VinE.
Stine Pilgaard, jordskokker og påskebrød i Vestjylland
I Velling i Vestjylland er det konfirmanderne, der går forrest i den digitale indsamling. Her har man samlet en række gode tilbud, som konfirmanderne sælger til fordel for verdens fattigste. Man kan blandt andet købe: En online samtale mellem forfatter Stine Pilgaard og sognepræst Vivian Linnebjerg om at skrive højskolesange, en påskekurv, nyfangede pandeklare skrubber, adgang til Vivian Linnebjergs påskeprædiker, jordskokker og konfirmandbønner. Det er sognepræst Vivian Linnebjerg, der står bag initiativet.
og
Kontakt presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Lasse Emil Kristiansen, for yderligere information og kontaktoplysninger til de kreative initiativtagere på tlf. 5060 4015 eller e-mail
.Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bonner-banko-og-aflad-danskerne-taenker-kreativt-for-at-redde-traditionsrig-indsamling?releaseId=13615828
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **