PRM / Radiostationen NOVA skruer op for kvinderne på Kvindernes Internationale Kampdag

    Pressemeddelelse fra Nova

    Fra kl. 6 om morgenen til kl. 24 midnat på Kvindernes Internationale Kampdag, mandag den 8. marts, vil NOVA hylde kvinder i musik og kun spille musik med kvindelige artister under overskriften “NOVA skruer op for kvinderne”.

    Dagen igennem vil lytterne blandt andet kunne høre musik med en lang række kvindelige danske artister som bl.a. Jada, MØ, Drew Sycamore, Medina og Clara og internationale stjerner som Lady Gaga, Robyn, Katy Perry, Dua Lipa, Beyoncé og Taylor Swift.

    NOVA sætter desuden særligt fokus på upcoming danske kvindelige artister, som fx Dopha, Maddy, Ida Laurberg, Mekdes, Emi Wes, Askling, Bathsheba, Mags, Ea Kaya og Muri, både i form af musik og interviews.

    Og det er Mikkel Westerkam, programdirektør for Bauer Media, stolt af:

    Der er så mange dygtige og talentfulde kvinder, som laver musik, der hører hjemme på vores radiostation. Vi spiller heldigvis mange af dem allerede, og har også haft et løbende fokus på vækstlaget af danske kvindelige artister. Og det fortsætter vi selvfølgelig også med på Kvindernes Internationale Kampdag”.


    Fang NOVA på FM, DAB+ eller på RadioPlay (app og web) mandag den 8. marts mellem kl. 6-24 for at høre med, når NOVA skruer op for kvinderne.

    Foto: Drew Sycamore/NOVA/ Olivia Lindegaard

    Kontakt:

    For yderligere info, kontakt venligt:
    Mikkel Westerkam, Programdirektør Bauer Media
    Email mikkel.westerkam@bauermedia.dk og mob. 20 48 09 29.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/radiostationen-nova-skruer-op-for-kvinderne-pa-kvindernes-internationale-kampdag?releaseId=13615527

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **