PRM / Akademikerne: Ledighedsstatistik Januar 2021

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    Ledigheden er højere i januar 2021 end januar 2020 – og dette på tværs af forskellige grupper på det akademiske arbejdsmarked. Således er bruttoledighedsprocenten for alle akademikere 6,2 pct. i januar 2021, hvilket er 1 procentpoint højere end samme måned sidste år.

    Gruppen af akademikere, som dimitterede for mere end to år siden har oplevet en større stigning i ledigheden det sidste år. Blandt disse er antallet af fuldtidsledige 10.710 i januar 2021, hvilket er 3.236 flere end i januar 2020. Stigningen i ledigheden for denne gruppe er mere vedholden siden marts 2020 end for de to grupper med dimittendalder på henholdsvis under et år og et til to år. Således har ledigheden for gruppe, der dimitterede for mere end to år siden ligget på et kontinuerligt højt niveau siden maj 2020.

    Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

    “Vi ser lige nu, at ledigheden rammer relativt hårdest blandt de erfarne på det akademiske arbejdsmarked. Men generelt set giver udviklingen ikke anledning til yderligere bekymring – jeg forventer, ledigheden for den samlede gruppe af akademikere hurtigt falder i takt med, at samfundet genåbnes og økonomien kommer tilbage i fulde omdrejninger”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

    Læs hele ledighedsstatistiken: https://www.akademikerne.dk/ledighedsstatistik-januar-2021/

    Kontakt:

    Chefkonsulent Jens Alkjær tlf.: 2249 5856 email: jal@ac.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/akademikerne-ledighedsstatistik-januar-2021?releaseId=13615288

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **