PRM / Nu åbner Region Sjælland 11 nye vaccinationscentre til de særligt sårbare

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    Særligt sårbare borgere i Region Sjælland har brug for et vaccinationstilbud, der er specialdesignet til netop dem. Jo længere de har til nærmeste vaccinationscenter, jo mere besværligt og jo større er risikoen for, at de fravælger vaccination.

    Regionens aktuelle initiativ er derfor tilpasset de mennesker, Sundhedsstyrelsen definerer som gruppe 2 og 3, det vil sige borgere over 65 år med pleje og hjælp i hjemmet samt borgere over 85 år. Netop disse grupper tilbydes nu, fra uge 10, vaccination på et vaccinationscenter i deres egen kommune.

    – Her og nu gælder det udelukkende for den gruppe af borgere, der har allermest brug for vaccination tæt på eget hjem. Vi giver dem et særligt tilbud, fordi afstanden til et af de seks eksisterende vaccinationscentre kan være den barriere, der forhindrer vaccination – det vil vi ikke tillade. Som region har vi pligt til at yde en ekstra indsats for netop denne gruppe borgere, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

    Region Sjælland vaccinerer allerede og har vaccineret mange sårbare ude i kommunerne på plejecentre, sociale institutioner og pop-up vaccinationssteder. Og nu tager regionen så de fysiske vaccinationssteder i brug i alle kommuner. Alle 11 vaccinationscentre vil åbne inden for tre dage i uge 10.

    Få stikket i et vaccinationscenter tæt på dig

    Region Sjælland har i forvejen seks vaccinationscentre i eller tæt på de større byer. Vaccinationscentrene i de øvrige 11 af regionens i alt 17 kommuner er etableret og åbnes nu op, i første omgang til gruppen af særligt sårbare borgere.

    – Vi ønsker at tilbyde denne nære og lokale løsning til alle borgere, og vi er klar til det, men desværre har vi ikke vacciner nok til det endnu. Jeg er samtidig glad for, at vores gode samarbejde med kommunerne igen gør det muligt at yde et særligt, skræddersyet tilbud til de borgere, der har mest brug for hjælp. Vi har netop aftalt med alle 17 kommuner, at vi vil række ud og booke en tid til disse borgere, siger Heino Knudsen.

    Senere, når Region Sjælland modtager vacciner i langt større antal, vil mange flere borgere i regionen kunne blive vaccineret i et vaccinationscenter i deres egen kommune. For at sikre nærheden åbner vi nu en dag om ugen for de særligt sårbare.


    Fakta: De 11 nye vaccinationscentre

    På regionsjaelland.dk/vaccine er det muligt at se adresser for de 11 nye vaccinationscentre. Vaccinationscentrene til vaccination af resterende borgere i gruppe 2 og 3 åbner fra uge 10 med følgende åbningdage:

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    • Lolland (allerede åbnet)
    • Odsherred
    • Vordingborg
    • Kalundborg
    • Greve
    • Stevns
    • Solrød
    • Lejre
    • Faxe
    • Sorø
    • Ringsted


    Kontakt:

    Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-abner-region-sjaelland-11-nye-vaccinationscentre-til-de-saerligt-sarbare?releaseId=13614646

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **