Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse
Henrik Hjalgrim bruger værktøjer fra flere forskellige dele af den videnskabelige verden for at få viden om, hvorfor blodkræft opstår, og hvordan man bedst behandler sygdommene. Tal fra store, offentlige registre så som sundhedsdata bliver kombineret med eksempelvis genetiske analyser for at skabe viden, der kan hjælpe patienterne.
En gren af Henrik Hjalgrims forskning har fokus på lymfekræft af typen Hodgkin lymfom. Her har Henrik Hjalgrims forskning i genetikken bag sygdommen blandt andet vist, at der er et overlap mellem Hodgkin lymfom og sygdommen dissemineret sklerose. Det betyder, at de to meget forskellige sygdomme på en eller anden måde deler fælles årsager, måske i kraft af den måde immunsystemet reagerer på bestemte infektioner.
Et andet eksempel er Henrik Hjalgrims forskning i akut lymfatisk leukæmi blandt børn. Resultater herfra tyder på, at man måske allerede på helt nyfødte børn kan måle biomarkører i blodet, der kan forudsige barnets risiko for at udvikle leukæmi senere i livet.
Den brede tilgang til forskningen er en af grundene til at forskningschef Mef Nilbert fra Kræftens Bekæmpelse ser frem til at byde Henrik Hjalgrim og hans forskningsgruppe velkommen:
– Det er en stor glæde at byde Henrik Hjalgrim og hans gruppe velkommen. De bidrager med solid forskningserfaring i blodsygdomme, som er et nyt og værdifuldt fokusområde for os. Samtidig passer Henrik Hjalgrims interesse og ekspertise inden for genetisk profilering, farmakoepidemiologi og prognoser rigtig godt sammen med den forskning, der allerede foregår i andre af centerets forskningsgrupper, siger Mef Nilbert.
Virus rolle for blodkræft
Et andet fokusområde for Henrik Hjalgrims forskning er, hvilken rolle infektioner med blandt andet virus, spiller for udviklingen af blodkræft. Her har Henrik Hjalgrims undersøgelser af kronisk lymfatisk leukæmi fundet mønstre i, hvordan patienter, der senere udvikler kræftsygdommen, allerede mange år tidligere har reageret på forskellige infektioner. Det har givet forskerne viden om, hvilken rolle immunforsvaret muligvis spiller for sygdommens udvikling, og det kan have rigtig spændende udsigter:
– Perspektiverne på længere sigt er, at man måske kan udvikle en vaccine mod kronisk lymfatisk leukæmi, som er den hyppigste form for leukæmi blandt voksne. Det er en rigtig spændende mulighed, siger Henrik Hjalgrim.
For Henrik Hjalgrim giver starten hos Kræftens Bekæmpelse mulighed for at udvide kombinationen af registerbaseret og biologisk forskning. Det er en tilgang som allerede i andre sammenhænge har vist spændende resultater:
– Jeg synes at eksempelvis resultaterne fra Kræftens Bekæmpelse, om at antabus og allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi, er rigtig spændende. Det er mit håb at lignende samarbejder kan føre til samme spændende nye tilgang til behandling inden for mit felt, siger Henrik Hjalgrim.
Om den nye forskningsgruppe
Henrik Hjalgrim kommer fra en stilling som overlæge på Statens Serum Institut, og med sig tager han en håndfuld kolleger, som tilsammen udgør den nye forskningsgruppe, der får navnet ‘Hæmatologi’. Henrik Hjalgrim har allerede et etableret samarbejde med forskere hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har desuden et tæt samarbejde med kliniske kolleger ved blandt andet Rigshospitalet.
Kontakt:
Mette Weber, kommunikationsrådgiver Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forskere-pa-sporet-af-ny-viden-om-blodkraeft?releaseId=13614342
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
