PRM / Valg til Andels repræsentantskab i Næstved og Kalundborg

    Pressemeddelelse fra Andel

    Der bliver konkurrence om, hvilke kandidater fra Næstved og Kalundborg, der skal i Andels repræsentantskab. 16 kandidater i Næstved konkurrerer om 11 pladser, mens 14 kandidater konkurrerer om 12 pladser i Kalundborg.

    Andels formand Jens Stenbæk glæder sig over, at mange kandidater har meldt sig på banen:

    “Det er et demokratisk sundhedstegn for os som andelsselskab, at så mange kandidater ønsker at engagere sig. Vi glæder os over den stigende interesse for Andel og for at engagere sig i den grønne omstilling. Jo mere aktivt vores andelshavere involverer sig, jo stærkere et andelsselskab får vi. Jeg håber, at rigtig mange andelshavere gør deres indflydelse gældende og stemmer på den kandidat, de mener skal være med til at sætte retningen for Andel.”

    Fra begyndelsen af marts vil andelshaverne i Næstved og Kalundborg kommune modtage et brev fra Andel med en kode, som de skal bruge for at afgive deres stemme.

    Du kan læse mere om kandidaterne på Andels hjemmeside andel.dk.

    På Lolland er fem kandidater stillet op til i alt otte pladser. Kandidaterne tiltræder derfor automatisk i repræsentantskabet.

    De fem repræsentantskabsmedlemmer fra Lolland er:

    • Arne Henriksen (genvalgt)
    • Lars Poul Nielsen (nyvalgt)
    • Mette Andersen (genvalgt)
    • Tine Vinter Clausen (nyvalgt)
    • Ulrik Theophil Jørgensen (nyvalgt)

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/valg-til-andels-repraesentantskab-i-naestved-og-kalundborg?releaseId=13614557

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **