Pressemeddelelse fra Uno-X
Uno-X Danmark er gået i gang med en landsdækkende indsats for at skabe Danmarks mest enkle, trygge og brugervenlige lavprisstationer. Denne gang er turen igen kommet til Middelfart, hvor tankkunder fra nær og fjern vil få gavn af ombygningen.
Når den nye Uno-X på Hovedvejen 11 åbner, vil kunderne opleve en topmoderne og lynhurtig tankningsoplevelse, hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer. Alt sammen for at gøre tankningen så hurtig, enkel og billig som mulig.
“Efter ombygningen bliver Uno-X forvandlet til en topmoderne tankningsoplevelse, hvor der er tænkt på alt. Hos Uno-X vil vi være billigst, og jeg er helt sikker på, at kunderne vil synes godt om vores stationskoncept med de altid lave priser,” siger Ivan Milther, der er distriktspartner hos Uno-X i Middelfart.
Mange nye forbedringer
Lavprisstationen, som ligger i udkanten af byen – ud til en trafikeret omfartsvej, får en række forbedringer til stor fordel for de mange tankkunder, som dagligt benytter sig af lavprisstationen, fortæller Ivan Milther.
“Dybest set er der kun et formål med at være på en lavprisstation, nemlig at få fyldt brændstof på ens bil. På den nye Uno-X i Middelfart vil kunderne få en unik tankningsoplevelse med blandt andet en stor prismast, der gør det muligt at se de lave priser på lang afstand, lynhurtige betalingsautomater med kontaktløs kortbetaling og MobilePay, samt et flot skærmtag med tryg og behagelig belysning,” afslutter Ivan Milther.
Læs mere om Uno-X’ nye stationskoncept samt ombygning her:
Vedhæftede billeder er til fri, redaktionel afbenyttelse.
For yderligere information, kontakt:
- Ivan Milther, Distriktspartner hos Uno-X Danmark A/S,
tlf. +45 20658718
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lynhurtige-besparelser-pa-vej-til-middelfart?releaseId=13614568
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **