PRM / Antallet af indbrud er det laveste i 25 år

    Pressemeddelelse fra ALM. BRAND Forsikring A/S

    Færre danskere er kommet hjem til en ubehagelig overraskelse i form af en knust rude og ubudne gæster. Nye tal fra Danmarks statistik[1] viser, at der blev begået 7758 indbrud i alt i fjerde kvartal i 2020, hvilket svarer til et fald på 31 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor der blev begået 11.234 indbrud.

    Samme tendens har man set hos Alm. Brands skadesafdeling, hvor man i hele 2020 hjalp 4088 kunder, der havde haft indbrud. Et fald på 30 procent.

    “Faldet i antallet af indbrud er markant og usædvanligt. Tit er det selve frygten for et indbrud, der bekymrer vores kunder og påvirker dem, når de er væk fra hjemmet, og vi råder derfor altid til, at man sikrer sin bolig bedst muligt – eksempelvis ved hjælp af et alarmsystem – så man have ro i maven ved at vende hjem igen, siger Brian Wahl Olsen, skadedirektør i Alm. Brand.

    Udover en langvarig nedlukning, der har holdt danskerne i hjemmet, er det er netop den forebyggende indsats, der er årsagen til det lave antal indbrud.

    “Vi har set et støt fald i antallet af indbrud over en længere årrække, så det skydes ikke alene, at vi er mere hjemme på grund af nedlukningen, men det er klart, at tendensen er blevet forstærket det seneste år. Vi oplever, at danskerne generelt er blevet meget dygtigere til at sikre sig bedre med alarmer og nabohjælp. Det har været et langt sejt træk, og nu ser vi resultaterne,” siger Brian Wahl Olsen.

    Plads til forbedring
    Selvom danskerne er blevet bedre til at sikre sig mod indbrud, får vi desværre oftere ubudne gæster end vores nabolande, så der er stadig plads til forbedring, når vi skal gøre det sværere for tyvene at trænge ind.

    Disse råd kan hjælpe dig, når du skal tyverisikre dit hus:

    • Skift gamle låse til nyere og mere sikre – alle døre skal have mindst én god lås og gerne to.
    • Få sat vindueslåse på dine vinduer – særligt kældervinduer og vinduer i stueplan, der ikke kan ses fra vejen.
    • Læg værdigenstande som tablets, smykker og lign. væk, så de ikke kan ses gennem vinduerne.
    • Involver naboerne. Hold øje med hinandens huse og hjælp hinanden med at tømme postkassen og parkerer bilen i indkørslen, når I er på ferie.

    Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 1995 i alt var 106.623 indbrud, mens der i 2020 var 38.493 antal indbrud på landsplan. Det svarer til et fald på 64 procent.

    [1]https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32020

    Kontakt:

    Senior Presserådgiver Jacob Bülow Hansen email: abjcha@almbrand.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/antallet-af-indbrud-er-det-laveste-i-25-ar?releaseId=13614236

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **