PRM / Vaccineinvitationer på vej til gruppen af særligt sårbare borgere i Region Sjælland

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    – Nogle borgere har allerede modtaget invitationen, mens andres er på vej. Det kan desværre godt tage et par dage, før både breve og e-breve kommer frem, fortæller direktør i det nære sundhedsvæsen, Trine Holgersen.

    Derfor opfordrer Region Sjælland borgere i denne gruppe til at holde godt øje med invitationerne og booke en tid hurtigst muligt.

    – Vi har vaccinerne klar. Derfor vil vi gerne opfordre denne gruppe af særligt sårbare borgere til at logge ind på vacciner.dk og booke en tid. Der er ledige tider i weekenden og i den kommende uge, siger direktør i det nære sundhedsvæsen, Trine Holgersen.

    Direktøren pointerer, at hvis man ikke kan booke en tid på vacciner.dk, så er det fordi man ikke er i gruppe 5 – af særligt sårbare, der er vacciner til nu. Så skal man forsat vente på en invitation i sin e-Boks.

    Region Sjælland har vaccineret cirka 1000 ud af 16.000 borgere i gruppe 5.

    Borgere i gruppe 5 (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

    For personer i gruppe 5 gælder det, at de ud, over at have en sygdom, der øger risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19, også for eksempel:

    • Har den pågældende sygdom i særligt alvorlig grad
    • Har en høj alder
    • Har flere sygdomme samtidig
    • Tager meget forskellig medicin
    • Personer i gruppe 5 er særligt kendetegnet ved, at de typisk bliver behandlet for deres sygdomme på sygehuset

    Sundhedsstyrelsen påpeger, at stigende alder er en selvstændig og væsentlig risikofaktor. (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

    Sådan booker du tid, hvis du har Nem-Id

    • Gå ind på vacciner.dk

    Sådan booker du tid, hvis du ikke har Nem-Id

    • Ring til Corona Callcenters hotline til bookinger uden Nem-Id på telefon 70 20 42 33
    • Hav papir og kuglepen klar, inden du ringer
    • Gør dig gerne nogle tanker om, hvor du vil vaccineres og hvornår
    • Har du brug for hjælp til transport, tag fat i din kommune først

    Kontakt:

    Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland, 21 16 23 45

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vaccineinvitationer-pa-vej-til-gruppen-af-saerligt-sarbare-borgere-i-region-sjaelland?releaseId=13613073

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **