PRM / Virtuelt eksportfremstød for danske økologiske virksomheder

    Pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening

    Corona-pandemien har for alvor skubbet til den digitale kreativitet. Det gælder også for de danske økologiske eksportvirksomheder, som i år deltager på verdens største økologiske fødevaremesse BioFach, der finder digitalt sted fra den 17. februar til den. 19. februar 2021. Kreativiteten har udmøntet sig i en fælles virtuel messeplatform, der imiterer et fysisk messemiljø, og som er et supplement til BioFachs egen digitale platform.

    “Vi har skabt en virtuel platform, der indeholder så mange af elementerne fra en fysisk messe som overhovedet muligt. Selvom corona sætter en stopper for messen, som vi kender den, skal den ikke stoppe os i at fortsætte med at gøre vores ypperste for at promovere danske virksomheder og skabe vækst for danske økologiske produkter i udlandet, som har en høj international troværdighed” siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

    Platformen er designet som et interaktivt univers komplet med udstillingsrum for den enkelte virksomhed. Her kan indkøberne klikke sig rundt mellem produkterne, bestille vareprøver, booke møder og chatte live med virksomhedens repræsentanter. Derudover kan de besøgende downloade informationsmateriale og videoer om det danske økologiske marked, gå på opdagelse i innovationsrummet og i det hele taget føle sig som en del af et fællesskab, når avatarer gør det virtuelle messerum levende.

    I løbet af messen inviterer begge organisationer til netværksmøder. Økologisk Landsforening holder et særligt VIP-møde mellem de danske udstillere og udenlandske detailkæder og grossister. Det er bl.a. tyske Alnatura og LFS Liebing, samt hollandske Made Natural og Islandske Innnes.

    “Vores platform er et supplement til BioFach, men den er også en del af den udvikling, som økologien er så god til at gribe, når alt er i forandring. Måske var vi ikke kommet så hurtigt i gang med øget digitalisering, hvis ikke corona var kommet. Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden kommer til at bevæge os både fysisk og digitalt i vores eksportfremstød for dansk økologi,” siger Pernille Bundgård.

    Alle er velkomne til at besøge Økologisk Landsforenings og Bio Aus Dänemarks virtuelle messeplatform ved at gå direkte til sitet på www.denmarkespecial.com. Platformen tilgås bedst via computer.


    For mere information om BioFach besøg
    www.biofach.de.

    Kontakt:

    Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening
    T: 60 59 53 13 Mail: pbs@okologi.dk

    Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
    T: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/virtuelt-eksportfremstod-for-danske-okologiske-virksomheder?releaseId=13612462

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **