Pressemeddelelse fra EWII A/S
Internettet er en uundværlig del af hverdagen for de fleste danskere – og derfor skal hastigheden være lynhurtig og pålidelig. Det er udgangspunktet for boligselskabet Boli.nu, der i samarbejde med EWII Fibernet vil etablere fiber-adgang i selskabets 1900 boliger.
“Fibernet er den bedste teknologi, vi har, når det handler om hurtigt internet. Vi ser en bevægelse hen imod, at mange borgere arbejder oftere hjemmefra – også på den anden side af corona-krisen – og derfor hilser vi samarbejdet velkommen,” siger Jens ChristianLybecker, der er administrerende direktør i Boli.nu.
Boli.nu har deres eget netværk, bolinu.net, hvilket fungerer rigtig godt.
“Det forbliver uændret, at vi tilbyder bolinu.net til alle lejere. Her er der mulighed for at tilvælge varierende symmetriske båndbredder, flow-tv og mobiltelefoni til de lejere, der gerne vil have det,” siger Jens Christian Lybecker.
Forskellen for beboerne er, at der nu er flere valgmuligheder:
“EWIIs fibernet er åbent for alle udbydere, og har i dag ni forskellige leverandører, som beboerne kan vælge mellem, udover bolinu.net. Det mener vi giver en større frihed for den enkelte til at indrette sig, som man ønsker,” lyder det fra direktøren.
Går i gang med det samme
Hos EWII glæder boligselskabschef Jesper Antoni Nicolaisen sig over aftalen.
“Vi glæder os meget til samarbejdet med Boli.nu som samtidigt markerer EWIIs første aftale med et større boligselskab omkring etablering af fiberforbindelser i samtlige lejemål. Særligt i øjeblikket oplever vi en stor efterspørgsel efter stabile og lynhurtige fiberforbindelser,” siger Jesper Antoni Nicolaisen.
EWII Fibernet påbegynder udrulningen med det samme.
Kontakt:
Administrerende direktør i Boli.nu, Jens Christian Lybecker, på 23 62 69 81
Boligselskabschef i EWII, Jesper Antoni Nicolaisen, på 30 30 00 28
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lynhurtigt-fibernet-i-alle-bolinus-boliger?releaseId=13612308
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








