Pressemeddelelse fra Dansk Metal
Fælles udtalelse fra Per Christensen, Claus Jensen og Kim Simonsen, hhv. formand for 3F, Dansk Metal og HK
“Vi er glade for, at aftalepartierne er enige om, at suspensionen af dagpengeforbruget forlænges frem til og med april. Der er også andre positive tiltag i aftalen. Men at de selvstændige nu får henholdsvis 7.000 kr. og 10.000 kr. mere, mens dagpengesatsen står stille på lidt over 19.000, er skævt.
Dagpengene er systematisk blevet udhulet de senere år og har mistet 4.000 kr. i værdi siden midt i 90’erne. Nu står vi midt i en historisk krise, og så sender man et signal til lønmodtagerne om, at det er mere værd at være selvstændig. Det er uforståeligt.
Særligt når de ledige, i modsætning til de selvstændige, selv er med til at finansiere udgifterne. Staten finansierer således kun knap 36 procent af dagpengeudgifterne. Aktuelt ligger ledigheden markant højere end sidste år før coronakrisen. Det har ramt familier over hele landet hårdt. På vegne af de ledige, så er vi skuffede over at dagpengene ikke er blevet hævet og vi mener aftalen sender et forkert signal.”
Kontakt:
Pressechef Mads Rattenborg Hersbøll tlf.: 21558828 email: mahe@danskmetal.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/3f-dansk-metal-og-hk-aftalen-om-forbedringer-af-hjaelpepakkerne-sender-forkert-signal?releaseId=13611645
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








