PRM / Inden ny lovgivning mod vanvidsbilister: Politiet beslaglægger tusindvis af biler

    Pressemeddelelse fra Gjensidige Forsikring

    I et forsøg på at dæmme op for vanvidsbilisme, vil regeringen fremover gøre det lettere for politiet at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel.

    Men politiet har allerede nu mulighed for at starte sager om konfiskation af biler, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af færdselsloven, og de seneste fire år er det sket intet mindre end 7.223 gange, viser nye tal, som Gjensidige har fået fra Nationalt Færdselscenter.

    I opgørelsen står det klart, at det hovedsageligt er i landområder, der sker mange beslaglæggelser, og især Midt- og Vestsjælland skiller sig ud, da de i den fireårige periode alene tegner sig for 1.134 sager om konfiskation.

    I bunden ligger Københavns Vestegn, hvor der kun har været 91 sager i samme periode.

    Men selvom politiet altså allerede benytter muligheden for at konfiskere biler ved overtrædelser af færdselsloven, så mener Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige, alligevel, at de kommende udvidelser af politiets beføjelser vil være et godt redskab overfor vanvidsbilister.

    – Som reglerne er nu, er det meget svært for politiet at konfiskere en bil, hvis den eksempelvis er lånt eller leaset, og vi har desværre set en hel del sager den seneste tid, hvor vanvidskørsel netop er sket i leasede biler, så der vil politiets udvidede muligheder for konfiskation forhåbentlig kunne sætte en del af vanvidsbilisterne ud af spillet, siger Henrik Sagild fra Gjensidige.

    Fakta: Definition af vanvidsbilisme:

    • uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.),
    • uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.),
    • forsætlig forvoldelse af skade ved nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),
    • særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10),
    • kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen,
    • kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller der over, og
    • spirituskørsel med en promille over 2,00.

    Politikreds

    2017

    2018

    2019

    2020

    Hovedtotal

    Nordjylland

    173

    191

    159

    202

    725

    Østjylland

    167

    170

    145

    163

    645

    Midt- og Vestsjælland

    206

    217

    232

    227

    882

    Sydøstjylland

    180

    172

    157

    167

    676

    Syd- og Sønderjylland

    232

    203

    195

    214

    844

    Fyn

    138

    155

    153

    145

    591

    Sydsjælland og Lolland-Falster

    178

    166

    185

    163

    692

    Midt- og Vestsjælland

    215

    310

    312

    297

    1.134

    Nordsjælland

    98

    126

    101

    94

    419

    Københavns Vestegn

    25

    34

    25

    7

    91

    København

    178

    113

    101

    105

    497

    Bornholm

    5

    6

    7

    9

    27

    Hovedtotal

    1.795

    1.863

    1.772

    1.793

    7.223

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Søren Moth Frederiksen tlf.: 41 77 50 18 email: smf@gjensidige.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/inden-ny-lovgivning-mod-vanvidsbilister-politiet-beslaglaegger-tusindvis-af-biler?releaseId=13610683

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **