PRM / Doros private mobilassistent, EVA, er en succes.

    Pressemeddelelse fra Doro

    København, den 29. februar 2021 – i takt med udviklingen kommer der flere og flere funktionaliteter ind i vores smartphones. Måske endda så mange, at det kan være svært at finde hoved og hale i. Uanset alder. Hos Doro, der er en af verdens førende mobilproducenter af smartphones til seniorer, mener man, at en smartphone først og fremmest skal være smart og nem at bruge. Derfor har Doro udviklet EVA – en skræddersyet mobiloplevelse til seniorer, der hjælper dem til at få allermest ud af deres smartphone. Efter positiv feedback fra forbrugerne, har Doro besluttet at fortsætte udviklingen af brugerfladen EVA, som i dag fås som standard i alle 2021-smartphonemodeller fra Doro.

    Udviklet sammen med seniorer

    Doro har udviklet EVA i samarbejde med seniorer for at sikre, at det nye styresystem passer til de smartphonebehov, som folk på +65 år har. EVA er baseret på Googles Android-teknologi, som mange kender, hvilket gør det nemt at bruge. Både for seniorerne og for deres pårørende, der for manges vedkommende er vokset op med en eller flere Android-produkter selv.

    “Med EVA på din Doro-smartphone har du kun én startskærm. Det allervigtigste er samlet ét sted. Samtidig kan du også med EVA selv bestemme hvad, der skal være på din startskærm” forklarer Sara Bertram, Nordisk Marketing Manager, Doro.

    EVA er bygget op efter et simplet dialogbåret system, der guider brugeren gennem smartphonens funktioner ét spørgsmål ad gangen. På den måde finder brugeren altid præcis den funktion, der søges efter. Brugeren kan søge på alt mellem himmel og jord direkte fra startskærmen med Google Assistant.

    Nemt, nemmere, EVA

    “Enkel, Venlig og for Alle. Det er essensen af EVA, og det løfte vi giver vores kunder med vores mobilinterface. En Doro mobil minder om enhver anden smartphone, den er bare nemmere at bruge. Jo nemmere den er at anvende, jo mere får du ud af den, og sådan skal det gerne være. Vores ambition med EVA er, at vi kan være med til at sikre, at flere seniorer kan dele deres liv med deres venner, familier og resten af verden,” siger Sara Bertram.

    Det er nemt at tilpasse Doro smartphone med EVA. Seniorer kan i ro og mag indstille mobilen så den passer til den enkelte – herunder også personlige hensyn til fx hørelse og syn. EVA hjælper også med tilpasse tekststørrelsen på mobilmenuerne og lydstyrke på ringetone. Der er korte introduktioner til alle de vigtigste funktionaliteter på mobilen, så det er nemt og trygt at blive fortrolig med alle dens muligheder.

    For mere information om Doro og EVA, besøg venligst: https://www.doro.com/da-dk/derfor-skal-du-valge-doro/moed-eva/

    Pressekontakt:

    Grey Public
    Marie Elbæk

    Telefon: +45 60 21 25 42

    E-Mail: marie.elbaek@grey.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/doros-private-mobilassistent-eva-er-en-succes?releaseId=13610301

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **