PRM / Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima

    Pressemeddelelse fra Sorø Erhverv

    Et af de første skridt i arbejdet for et bedre erhvervsklima gik på at skabe større kendskab mellem de lokale virksomheder. ”De fleste kender de største virksomheder i Sorø, så i stedet var vores mål, at vores lokale virksomheder skulle lære flere af de mindre virksomheder i kommunen at kende”, fortæller Michael von Bülow, formand for Sorø Erhvervsudviklingsråd.

    50 lokale virksomheder blev inviteret til netværksmøde for at give input til, hvordan tingene kunne gøres bedre i Sorø Kommune. De mange input og erfaringer blev til en samlet plan og kommunikationsstrategi for, hvordan det hele skulle lykkes. Nu 10 år senere mødes 220 virksomheder til den årlige Nytårskur for at netværke og give input.

    ”Dialog, information og kommunikation er altafgørende for et godt erhvervsklima. Både virksomhederne imellem, men i særdeleshed i forhold til kommunen”, siger Michael von Bülow.

    ”Dansk Industri laver hvert år en analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Sorø har i år fået en 7. plads”, fortæller han og afslutter: ”Man kan forbedre alle de nævnte parametre i analysen ved, at man sætter sig ned, taler sammen og får skabt et fælles mentalt billede af, hvor man gerne vil hen og hvordan man kan gøre det”.

    Når der arbejdes med analysen i dag, giver erhvervslivet i Sorø input til alle punkterne.

    Eksempler på arrangementer, aktiviteter og netværksmøder i Sorø Erhverv 2021

    • Iværksætterkurser
    • Inspirationsture for virksomheder – til blandet andet RUC og DTU
    • Dialogmøde om skole-virksomhedssamarbejdet
    • Job- og Uddannelsesmesse
    • Folkemøde Sorø
    • Lærlinge events
    • Netværksmøder: Lærlingenetværk, Industrinetværk, Oplevelsesøkonomisk netværk, Natur netværk, Soloselvstændiges netværk, Ledelses/trivselsnetværk for offentlige og private ledere

    Kontakt:

    Erhvervschef Laila Haunstrup Bregner Carlsen tlf.: 20 26 50 81 email: erhverv@soroe.dk

    Formand for Sorø Erhvervsudviklingsråd Michael von Bülow tlf.: +45 5353 8118 email: michael@vonbulow.co

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lokalt-kendskab-og-tvaerfaglig-dialog-er-afgorende-for-det-gode-erhvervsklima?releaseId=13607255

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **