PRM / Nyansat erhvervskundechef brænder for at gøre en forskel for sine kunder

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    Michael Dalfoss er en erfaren bankrådgiver. Med 35 års erfaring fra branchen har han samarbejdet med mange forskellige kunder, og det er netop det, der driver lysten: forskellighed og det enkelte menneske. I Andelskassens filial på Frederikskaj glæder Michael Dalfoss sig derfor over at være en del af en bank, hvor han er tæt på kunderne, og hvor det menneskelige segment er i højsæde.

    “I Andelskassen er der plads til det enkelte menneske og til forskellighed, og jeg synes, det er fantastisk inspirerende at møde mennesker i øjenhøjde og at kunne yde en rådgivning, der gør en forskel for dem,” siger Michael Dalfoss.

    Hjem til rødderne

    De sidste tre år har Michael Dalfoss arbejdet som erhvervsrådgiver i Bank Nordik i Grønland. Her har han været helt tæt på kunderne og samtidig kunne følge med i kundernes investeringer lige uden for kontorvinduet.

    “Grønland er fuld af muligheder, og kunder i Grønland sætter stor pris på det arbejde, man gør for dem. Samtidig holder jeg meget af den grønlandske natur, men jeg valgte at søge hjem til Danmark, da jeg havde behov for at komme hjem til mine rødder, ” fortæller Michael Dalfoss.

    Michael har tidligere arbejdet under de grønlandske himmelstrøg fra 2005-2008, hvor han var ansat hos Sparbank Vest.

    Ser muligheder frem for forhindringer

    Med sit positive livssyn er Michael en type, der altid ser muligheder frem for forhindringer. Han lægger stor vægt på, at selvom han arbejder med erhvervskunder, så er der ganske almindelige mennesker og familier bag, som også ønsker en nemmere hverdag ligesom alle andre.

    “Det er en stor drivkraft for mig at kunne gøre en forskel for mine kunder, og at jeg kan opstille nogle muligheder for, at deres ønsker kan opfyldes. Det gør, at vi kan se hinanden i øjnene, og at de føler sig trygge, og det er vigtigt for et godt samarbejde, ” siger Michael.

    Naturen er også en stor drivkraft for Michael. Han holder meget af sin daglige gåtur til og fra arbejde fra sit hjem i Valby, hvor også hans tre voksne børn bor. I fritiden nyder han samværet med familien eller roen i sommerhuset.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 25 39 86 20 eller E: mbm@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyansat-erhvervskundechef-braender-for-at-gore-en-forskel-for-sine-kunder?releaseId=13609400

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **