Pressemeddelelse fra Radio LOUD
LOUD gik i luften den 1. april, 2020. Det første halve år var dedikeret til at bygge en god og stabil DAB-kanal op. I september begyndte arbejdet med også at producere lydindhold, som både lever på DAB og efterfølgende som selvstændige podcast.
– Vi vil gerne have fuld transparens, så derfor vil vi fremover være at finde på Dansk Podcast Index. Vi har i en svær tid med nedlukninger og dertilhørende udfordringer prioriteret vores sendeforpligtelse på DAB og sideløbende udviklet nye podcastformater, der repræsenterer LOUDs idegrundlag og visioner. Dem er vi i gang med at udrulle, og derfor er det helt naturligt for os, at vi kommer på indekset nu. Vores ambition er at få op til ti podcast i top 100, fem i top 50 og en podcast i top 10 indenfor det næste år, siger LOUDs programdirektør, Ann Lykke Davidsen.
Dansk Podcast Index er den officielle liste over brugen af danske podcastudgivelser. Listen er åben for alle udgivere af podcasts og indeholder grundlæggende sammenlignelig statistik for brug af podcasts i Danmark.
Hos Danske Medier, som står bag Dansk Podcast Index, vækker det også begejstring, at LOUD nu er at finde på listen.
– Vi er glade for, at LOUD er indtrådt i samarbejdet om Dansk Podcast Index. Ambitionen bag Index er at illustrere omfanget af podcast til og på det danske marked ved at sikre et ensartet grundlag for sammenligning. I den sammenhæng er LOUD en vigtig og relevant spiller at have med på de ugentlige lister. Vi ser frem til at have LOUD med i gruppen bag Dansk Podcast Index og til at være med til at drive Index fremadrettet, siger Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research.
Dansk Podcast Index bliver opdateret hver mandag kl. 12.
Kontakt:
Anne Bennike tlf.: 26624252 email: anne@radioloud.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/loud-er-kommet-pa-dansk-podcast-index?releaseId=13608934
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








