PRM / Presseinvitation: Åbning af det første vaccinationscenter i Øksnehallen i København

    Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

    De fire nye vaccine-centre er der, hvor borgere fremover kan blive vaccineret, når de får en invitation fra Sundhedsstyrelsen. Første dag forventes op imod 600 borgere at blive vaccineret i Øksnehallen. I starten er centrene åbne på udvalgte dage i forbindelse med vaccineleverancerne. Når der kommer vacciner nok, at regionen klar til at vaccinere alle borgere hurtigt i de nye centre.

    Pressen er velkomne foran Øksnehallen, hvor følgende personer vil være til rådighed for interview:

    • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A)
    • Formand for regionens vaccinations-task force Jonas Egebart
    • Vicedirektør i Akutberedskabet med ansvar for vaccinationscentrene Kirstine Vestergaard Nielsen

    Regionen vil på dagen hjælpe med at finde borgere og vaccinationsmedarbejdere, som er interesseret i at stille op til interview; men vi kan ikke love, at det lykkes.

    Medierne kan tage opstilling med god afstand til hinanden foran Øksnehallen, men kan ikke få adgang til selve vaccinationscentret, da der vil være udsatte borgere, som ikke skal udsættes for smittefare.

    Danmarks Radio og Scanpix/Ritzau leverer billeder inde fra selve vaccinationscentret til fri afbenyttelse.

    Optagelser og billeder lægger på region hovedstadens hjemmeside hurtigst muligt.

    Medierne må meget gerne sende en mail til presse@regionh.dk, hvis man forventer at dukke op.

    Yderligere info
    Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk

    Fakta om nye vaccinecentre i Region Hovedstaden

    • Sårbare borgere og +65 årige, der modtager hjælp i eget hjem kan nu blive vaccineret i de nye vaccinecentre. Vaccinationerne følger Sundhedsstyrelsens plan

    • Borgere modtagere invitation til vaccination i deres e-boks eller med brev, hvis de er fritaget for e-boks. Borgere kan derefter booke tid på vacciner.dk

    • Region Hovedstaden har i denne uge lagt 12.250 tider til booking af vaccination i de nye vaccinecentre og hospitalsklinikkerne.

    • Når Danmark modtager flere vacciner, bliver der løbende lagt flere tider til vaccination ud til booking.

    • Fire vaccinecentre åbner den 13. jan. i Region Hovedstaden og to mere åbner den 20. jan. – se adresser og åbningstider Regionen forventer fremover at bruge både vaccinecentre og i et vist omfang hospitalsklinikker til vaccination.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-abning-af-det-forste-vaccinationscenter-i-oksnehallen-i-kobenhavn?releaseId=13608158

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **