PRM / Spotify Kids introducerer deling af playlister

    Pressemeddelelse fra Spotify

    Siden Spotify introducerede Spotify Kids, har de været opsat på at skabe den bedste platform for børn og deres forældre. De har lyttet til forældres oplevelser med appen, og taget deres feedback til sig, for at skabe en app, der er tilpasset brugerens behov. Hvad savner forældre så til Spotify Kids appen? Mere indflydelse på hvad deres børn lytter til gennem muligheden for at dele det musik, som de selv elsker med deres børn – fra musik fra deres egen barndom til de playlister, der spilles, når der skal danses løs i stuen. Fra i dag er alt det muligt med Shared Playlists på Spotify Kids.

    Shared Playlists er en ny pin-beskyttet funktion, der giver forældre mulighed for at udvide deres børns lytteoplevelse ved at skabe, vurdere og dele børnevenlige playlister. Med den nye funktion i appen kan forældre dele playlister, de har lavet fra deres Spotify konto direkte til deres børns Spotify Kids konto.

    Forældre har ofte deres eget syn på hvilket indhold, der er passende til deres børn. Playliste-deling giver forældre mere indflydelse, da deres egne playlister kan fungere som et supplement til det ellers voksende børnebibliotek. De 300.000 børnevenlige sange og de 1.300 playlister på Spotify Kids er alle håndplukket af Spotifys erfarne redaktører. Den nye delingsfunktion kommer også efter de ekstra forældreindstillinger i 2020, som inkluderer muligheden for at blokere enkelte sange eller lydbøger i Spotify Kids appen og se børnenes “lyttehistorik”.

    Sådan fungerer delingsfunktionen på Spotify Kids:

    • I de pin-beskyttede forældreindstillinger på Spotify Kids, kan forældre vælge hvilke playlister, de vil dele. Disse playlister skal være oprettet af forældrene.
    • Forældrene bliver opfordret til at gennemse indholdet af den playliste, de vil dele. Dette inkluderer albumcovers og potentielle eksplicitte sange, som vil være markeret med et E.
    • Hvis der er enkelte sange på playlisten, som man ikke ønsker at dele, kan forældrene fjerne sangene fra playlisten i Spotify appen, og så vil de blive fjernet fra den delte playliste på Spotify Kids.
    • Første gang forældre deler en playliste med deres barn, vil et pop-up vindue spørge om bekræftelse af, at de ønsker at dele playlisten og information om, at playlisten automatisk opdateres, hvis forældrene tilføjer eller fjerner sange fra deres egen playliste.
    • Forældre kan til hver en tid gå ind i de pin-beskyttede indstillinger på Spotify Kids og fjerne playlister, se deres børns lyttehistorik og blokere eller fjerne blokeringen fra sange.

    Selvom det er forældrene, der er i førersædet, når de skal dele sange med deres børn, så har Spotify en idé om, hvad forældrene vil introducere deres små for. Data fra Spotify viser, at forældrene sandsynligvis vil introducere deres børn for nogle af deres egne yndlingssange fra barndommen. Spotify har kigget på de playlister, som Spotify brugere har oprettet til deres familier, og sange som “Don’t Stop Believin'” af Journey, “Sweet Caroline” af Niel Diamond, “Brown Eyed Girl” af Van Morrison, “Africa” af TOTO og “Ain’t No Mountain High Enough” af Marvin Gaye og Tammi Terrell var nogle af de mest populære.

    Med lanceringen af delte playlister kan forældre genvinde deres egne Spotify biblioteker og al den personalisering, som de elsker, mens deres børn kan udvikle kærlighed for musik og historier gennem en specialdesignet oplevelse kun for dem. Forældrene kan også nyde en Spotify Wrapped helt uden deres børns favoritter. Familier, der endnu ikke har downloadet Spotify Kids, kan lære mere om appen,inklusiv et preview af de typer af sange deres børn kan lytte til, ved at bruge den nye Spotify Kids Content Explorer.

    Om Spotify Kids

    Spotify Kids er sin egen app, og en verden fyldt med lyd, former og farver, hvor de mindste lyttere kan begynde en livslang kærlighed for musik med en specialdesignet oplevelse. Appen inkluderer en variation af indhold, som er reklamefrit og håndplukket af Spotifys erfarne hold af redaktører, som er fokuserede på at sikre, at alt indhold er børnevenligt. Appen er et eksklusivt tilbud til brugere med Spotify Premium Family Plan og er designet til børn i alderen 3+.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spotify-kids-introducerer-deling-af-playlister?releaseId=13608008

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **