Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
15.000 har allerede afspillet Nikolaj Hübbes anmelderroste iscenesættelse af en af verdens ældste balletter. Nu får endnu flere mulighed for at streame den smukke ballet, da Sylfiden bliver forlænget på Kgl Xtra.
Sylfiden var planlagt til at udløbe den 31. december 2020, men vi har helt eksklusivt fået mulighed for at forlænge spilleperioden, så endnu flere kan streame forestillingen, som Nikolaj Hübbe har kaldt en af hjørnestenene i Den Kongelige Ballet.
“Det er helt fantastisk, at vi har mulighed for at vise vores sublime scenekunst til endnu flere publikummer via Kgl Xtra. Sylfiden er en utrolig smuk fortælling, og jeg er meget glad for og stolt af denne opsætning,” har balletmester Nikolaj Hübbe udtalt.
Sylfiden havde premiere den 24. oktober på Gamle Scene og den 25. november på Kgl Xtra. Allerede inden premieren var billetterne revet væk af publikum og også anmelderne var begejstrede for forestillingen, og kvitterede med både fem- og sekstjernede anmeldelser.
Sylfiden kan fortsat streames helt gratis på Kgl Xtra. Se den .
Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter August Bournonville
Musik: H. S. Løvenskjold
Scenografi og kostumer: Anja Vang Kragh
Scenografi og kostumer: Mia Stensgaard
Lysdesign: Åsa Frankenberg
Dirigent: David Levi
Sylfiden: Ida Praetorius
James: Jón Axel Fransson
Madge: Kizzy Matiakis
Effie: Stephanie Chen Gundorf
Gurn: Benjamin Buza
Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Kapel
Kontakt:
PR og presseansvarlig, ballet Nathasja Lauritsen tlf.: +45 28 45 58 70 email: nlau@kglteater.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sylfiden-bliver-forlaenget-pa-kgl-xtra?releaseId=13606996
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








