PRM / Danske virksomheder ramt af the perfect storm på forsikringsmarkedet

    Pressemeddelelse fra Marsh A/S

    “Vi oplever, at store hæderkronede danske virksomheder har meget svært ved at blive få fornyet deres forsikringer. De er fanget i the perfect storm af kapitalmangel, stigende priser og COVID-19 krav,” understreger direktør Henrik Larsen fra den globale forsikringsmægler Marsh.

    En af Marshs danske kunder fik i første forhandling reelt kun tilbud fra ét forsikringsselskab globalt medden nødvendige rating, som havde appetit på risikoen.

    Det globale marked afsøges

    “At finde den rigtige forsikring, hvor kunden har en reel forhandlingssituation for at få den rigtige pris, kræver, at vi ikke kun går til de 20-30 “normale” selskaber, men virkelig afsøger det globale marked.” Ellers havde vores kunde reelt stået i en situation uden forsikring og være selvforsikret på en vital risiko,” understreger Henrik Larsen.

    Der blev sat en større undersøgelse i gang gennem Marshs globale netværk, og man fandt flere bud. “Det kræver, at vi går helt anderledes innovativt til sagerne, og vores risikoeksperter kommer på banen som aldrig før. Samtidig har vi i den grad været i stand til at trække på vores internationale netværk for at sikre, at kunderne får en reel forhandlingsmulighed,” fortæller Henrik Larsen.

    COVID-19 krav

    COVID-19 rammer ikke kun virksomhederne i form af øgede krav til dokumentation, men også krav om tilbagekaldelse, professionelt ansvar og lægelig fejlbehandling, især til virksomheder, der er på det amerikanske marked. Det giver langtrukne forhandlingsforløb og flere spørgsmål til risikoen og klausuler om smitsomme sygdomme.

    Men udsigten til en økonomisk recession og dermed øget risiko for konkurser rammer hårdt. De internationale forsikringsselskaber er underlagt skrappere interne retningslinjer for indtegning og prissætning af risici som følge af de seneste års utilfredsstillende resultater samt følgerne af COVID-19 pandemien. Det betyder, at tilbud, herunder fornyelse af forsikringer, i langt højere grad skal godkendes fra centralt hold i forsikringsselskabernes globale eller regionale organisationer.

    “Det rammer hårdt, når også virksomheder, som vi i Danmark opfatter som ikoner, får stillet meget skrappe krav eller helt bliver afvist, fordi man frygter, at sektorer som underholdning, sport og restauranter fortsat vil være økonomisk pressede,” slutter Henrik Larsen.

    For yderligere informationer og interview med Henrik Larsen kontakt ekstern PR Kirsten Dinesen, kirsten.dinesen@frontpage.dk, 22170339

    Kontakt:

    Kirsten Dinesen
    Direktør, Frontpage PR & Kommunikation
    kirsten.dinesen@frontpage.dk
    +45 22 17 03 39

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-virksomheder-ramt-af-the-perfect-storm-pa-forsikringsmarkedet?releaseId=13606881

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **