Pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet
Med nedlukning i perioder, fyringer, smittespredning og lukkede grænser kunne vi have frygtet, at Danmarks byggepladser stod tomme med store økonomiske omkostninger for samfundet til følge. Men det er ikke tilfældet på de statslige infrastrukturprojekter, hvor der generelt er god fremdrift.
– Det er ikke sådan, at byggeriet på infrastrukturprojekterne kører videre, som om intet var hændt. Men coronakrisen påvirker anlægsprojekterne i langt mindre grad, end vi havde frygtet, og byggeriet er også langt mindre påvirket end det øvrige samfund, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Det er således kun et ganske lille antal infrastrukturprojekter, hvor COVID-19 har haft afgørende negativ indvirkning, og der er kun konstateret få smitteudbrud på byggepladserne. Langt størstedelen af Transport- og Boligministeriets anlægsprojekter overholder således økonomi og tidsplan. Den positive melding skyldes ikke mindst, at der på byggerierne er taget nødvendige forholdsregler i brug allerede meget tidligt i pandemien. Bygherrerne har fra start medregnet risici ved COVID-19 i reserver og risikotillæg. Entreprenørerne har indrettet byggepladserne, så myndighedernes anbefalinger kunne overholdes bedst muligt, og oprettet testfaciliteter hvis nødvendigt.
– Det er et af lyspunkterne i denne tid, hvor mange brancher har det meget svært, at håndværkerne og entreprenørerne kan arbejde i så højt et tempo på trods af, at alle de nye forholdsregler og anbefalinger har gjort det sværere at udføre deres arbejde. Det er med til at holde samfundet i gang, siger transportministeren.
Fakta:
COVID-19 har påvirket Transport- og Boligministeriets anlægsprojekter på 4 måder:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/de-store-infrastrukturprojekter-klarer-sig-godt-trods-corona?releaseId=13607118
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








