PRM / HusCompagniet rykker igen på B2B-strategien: Indgår aftale om at bygge 63 rækkehuse i Strøby Egede

    Pressemeddelelse fra HusCompagniet A/S

    Som led i en strategisk satsning annoncerede HusCompagniet i starten af året et nyt fokus på salg af rækkehuse til professionelle investorer som et tillæg til virksomhedens kerneforretning i markedet for nybyggede huse til private. Selskabet har efterfølgende lukket en række aftalerpå området, hvor seneste større aftale var på 71 rækkehuse. Successen understreges yderligere med aftalen i Strøby Egede.

    “Det nye projekt er et stærkt resultat af vores strategiske B2B-fokus, og jeg er stolt over, at vi i 2020 har fået lagt et solidt fundament for den ambitiøse vækststrategi ” siger direktør for B2B Søren Ravn.

    “Der er et stort vækstpotentiale for os på B2B-markedet for rækkehuse til professionelle investorer, og vi forventer flere aftaler på området de næste år og vil fortsætte med at tage markedsandele, ligesom vi fastholder vores primære fokus med salg af parcelhuse til private” tilføjer adm. direktør Martin Ravn-Nielsen.

    Det er ikke alene 63 nye rækkehuse i Strøby Egede, som HusCompagniet sælger med i aftalen, men også jorden, som byggemodnes i forbindelse med projektet.

    Projektet i Strøby Egede er en del af forventningerne om at øge væksten indenfor B2B, og den er derfor indregnet i de økonomiske forventninger til 2021.

    De 63 rækkehuse i Strøby Egede er i tillæg til en flot vækst på området i år, mens salget af parcelhuse og rækkehuse til private samtidig er fastholdt på trods af covid-19.

    Fakta om aftalen

    • Projektet dækker i alt 63 rækkehuse baseret på betaling ved levering. Der er planlagt levering af 28 rækkehuse i 2021 og 35 rækkehuse i 2022.
    • Jorden ligger i Strøby Egede på Sydsjælland tæt på Køge og udgør ca. 79.000 m2, der inkluderer både rækkehusbyggegrundene og 32 parcelhusbyggegrunde, hvoraf 11 er til salg.
    • Jorden er ejet og byggemodnet af HusCompagniet og solgt i forbindelse med projektet.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huscompagniet-rykker-igen-pa-b2b-strategien-indgar-aftale-om-at-bygge-63-raekkehuse-i-stroby-egede?releaseId=13606885

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **