PRM / Kommune vil redde odderne fra trafikdrab: Det kan kun gå for langsomt

    Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening

    Oddere har en vildt underlig vane: Selvom de bare kan svømme under en vejbro, der krydser deres vandløb, så vil de ikke. I stedet går de op og krydser vejen.

    Og det er ikke altid, det ender godt. Hvert år dør 30-40 oddere i trafikken, ifølge Miljøstyrelsen. På Sjælland er odderne fortsat så truede, at et trafikdrab kan være problematisk for hele bestanden.

    I Danmark findes der derfor mange odderpassager – enten stensætninger langs siden af broen eller en smal flydeponton – så odderne i stedet kan gå tørskoet under broen ude i siden.

    I Kalundborg Kommune vil de nu restaurere gamle odderpassager for at redde så mange oddere som muligt. Penge til projekterne bliver samlet ind af Danmarks Naturfredningsforening, og biolog Bo Håkansson samarbejder med kommunen om at få passagerne til at blive virkelighed:

    – Odderpassager er en af hovedårsagerne til, at bestanden igen er blevet stærk i Jylland. På Sjælland er odderne så fortsat truede, at odderpassager kan betyde liv eller død for hele bestanden. Derfor er vi utroligt glade for, at kommunerne går så helhjertet ind i det her, siger han.

    Læs hele historien her

    Kontakt:

    Sanne Liv Lembrecht Buggeskov, digital redaktør, 61 66 07 77 / sanne@dn.dk

    Bo Håkansson, biolog og rådgiver i artsforvaltning, 22 27 51 57 / boh@dn.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommune-vil-redde-odderne-fra-trafikdrab-det-kan-kun-ga-for-langsomt?releaseId=13606157

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **