PRM / SMVdanmark: Nu skal kompensation være landsdækkende

    Pressemeddelelse fra SMVdanmark

    Regeringen melder nu ud, at yderligere 31 kommuner omfattes af nye restriktioner. Det kalder på, at kompensationerne gøres landsdækkende, mener Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark:

    “Vi støtter fuldt og helt, at regeringen tager de nødvendige skridt for at sikre, at antallet af corona-smittede ikke bliver for højt, og at regeringen opskalerer den danske testindsats ved at inddrage hurtigtests som supplement. Vi befinder os nu i en situation, hvor nedlukningen er så omfangsrig, at modsvaret fra Folketinget må være at gøre hjælpepakkerne generelle og landsdækkende, præcist som vi kendte det i foråret.” siger han.

    SMVdanmark foreslår, at de efterhånden mange kompensationspakker samles til enkelte få, der samtidig skal gælde hele året:

    “Kompensationspakkerne har siden sommer været lappeløsning på lappeløsning. Det har været til stor frustration for virksomhederne, som har tabt overblikket over de mange forskellige ordninger. Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at vi samler alle hjælpepakkerne til et par store årspakker, der gælder for resten af 2020 og frem til næste forår,” siger Jakob Brandt.

    Kontakt:

    Kommunikationschef David Elmer tlf.: +45 53 85 53 70 email: elmer@smvdanmark.dk

    Adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt tlf.: 24 25 27 27 email: brandt@smvdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/smvdanmark-nu-skal-kompensation-vaere-landsdaekkende?releaseId=13606134

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **