PRM / PensionDanmark køber Banedanmarks nye hovedsæde i Ringsted

    Pressemeddelelse fra PensionDanmark

    Når Banedanmark i disse uger tager sit nye hovedsæde i Ringsted i brug, sker det med PensionDanmark som ny ejer af den nybyggede ejendom. Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab har købt det færdige byggeri af KPC, som har stået for opførelsen.

    Ejendommen er omfattet af en længerevarende OPP-aftale med Bygningsstyrelsen.

    “Vi er rigtig glade for denne investering, hvor vi yder et aktivt samfundsbidrag og samtidig opnår et stabilt afkast til vores medlemmers pensionsopsparinger. Banedanmark kan nu flytte ind i et nyt, moderne hovedsæde, uden at staten skal binde kapital i ejendommen, og samtidig får vi i Bygningsstyrelsen en stabil lejer med en lang tidshorisont. Det er en rigtig god model for begge parter og et skoleeksempel på, hvorfor OPP er en god ide,” siger Marius Møller, direktør for ejendomme hos PensionDanmark.

    PensionDanmark har i forbindelse med købet indgået en driftsaftale med KPC, som varetager drift og vedligeholdelse af ejendommen, der er opført i genbrugsmursten.

    “Vi er glade for at kunne udbygge vores allerede gode samarbejde med PensionDanmark. Projektet i Ringsted bliver vores første OPP sammen, men vi ser gode muligheder for et øget samarbejde med PensionDanmark om netop denne type projekter i fremtiden,” siger Jesper Jørgensen, direktør hos KPC.

    Ejendommen på Godsbanevej tæt ved Ringsted Station er netop færdiggjort, og Banedanmark har påbegyndt indflytningen.

    Fakta om ejendommen

    Adresse: Godsbanevej, Ringsted
    Areal: 9.500 m2
    Sælger: KPC Ejendomsudvikling A/S
    Driftsoperatør: KPC Ejendomsudvikling A/S
    Lejer: Bygningsstyrelsen (Banedanmark)
    Overtagelse: 30.11.2020

    Yderligere information

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
    Direktør Jesper Jørgensen, KPC, tlf: 2272 7645.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pensiondanmark-kober-banedanmarks-nye-hovedsaede-i-ringsted?releaseId=13605691

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **