Pressemeddelelse fra Lederne
Der er både og ris og ros fra Ledernes Hovedorganisation til dagens skattereform, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. Skattefradraget til virksomheder, der investerer grønt, er en fremstrakt hånd, som lederne gerne tager imod.
Til gengæld forsømmer politikerne muligheden for at tage fat på arbejdet med at indføre en CO2-afgift, hvor der dog er åbnet en lille dør på klem for at indføre en CO2-afgift allerede fra 2023, mener Berit Toft Fihl, politisk chef hos Ledernes Hovedorganisation.
– Vi ved fra spørgeundersøgelser blandt lederne, at et flertal af dem tripper efter at komme videre med den grønne omstilling ude på virksomhederne. Derfor er de klar til at tage mod den hånd, politikerne strækker ud ved at give fradrag for grønne investeringer, siger Berit Toft Fihl.
Hvis Danmark skal nå de ambitiøse klimamål, som er vedtaget for 2030, er det helt nødvendigt at indføre en generel CO2-afgift, mener Lederne.
– Jo hurtigere erhvervsledere får besked om, hvordan en CO2-afgift kan skrues sammen, jo bedre kan de planlægge den grønne omsttilling. Hvis ikke, vi tager hul på arbejdet med at indføre en CO2-afgift hurtigst muligt, risikerer vi, at det kan blive nødvendigt at pålægge virksomhederne meget vidtgående regulering. Derfor havde vi gerne set, at regeringen allerede nu havde annonceret indførelsen af en generel CO2-afgift, siger Berit Toft Fihl, politisk chef hos Ledernes Hovedorganisation.
Hun betegner de forhøjelser af energiafgifterne, som reformen indebærer, som en lappeløsning, der bidrager meget lidt til C02-reduktionerne.
– Samtidig rammer afgiften skævt, så enkelte store virksomheder uden for de større byer risikerer at måtte afskedige medarbejdere. Og vi risikerer, at produktionen rykke udenlands, så vi skaber job i lande, hvor klimakravene er mere beskedne og forureningen større. Det er ikke til gavn for hverken klimaet eller dansk økonomi, siger Berit Toft Fihl.
Kontakt:
Politisk chef Berit Toft Fihl tlf.: 2428 2453 email: btf@lederne.dk
Pressekonsulent Morten Bonde Pedersen tlf.: 2948 4086 email: mpe@lederne.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lederne-er-klar-til-at-investere-gront?releaseId=13605955
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








