PRM / PensionDanmark kåret som Årets Europæiske Pensionsselskab 2020

    Pressemeddelelse fra PensionDanmark

    PensionDanmark er det bedste pensionsselskab i Europa. Sådan lyder den overvældende konklusion fra juryen bag den europæiske branchepris IPE Awards. Den tildelte fredag Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab en af hovedpriserne ved årets uddeling, “European Pension Fund of the Year”.

    “Vi er enormt stolte over at modtage denne pris som en anderkendelse af vores arbejde med at sikre gode afkast til vores medlemmer på en ansvarlig måde. Det opmuntrer os til at fortsætte arbejdet og hæve ambitionsniveauet yderligere fremadrettet,” siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

    Prisen begrundes blandt andet med en fornuftig investeringsstrategi, stærke kompetencer inden for ESG og PensionDanmarks evne til vedvarende at skabe markedsledende og enestående innovation inden for forskellige aspekter af aktivallokering.

    “Det er meget flotte ord, vi får med på vejen, og det er ekstra motiverende, når vi bliver rost for de tiltag, som udgør hjørnestenene i vores måde at drive pensionsselskab på. Netop sunde investeringer, ansvarlighed, bæredygtighed og innovation er fundamentet under PensionDanmark,” siger Torben Möger Pedersen.

    Pris nummer 11 siden 2017

    IPE Awards er blevet uddelt over de seneste tre dage ved en digital konference, og foruden en af hovedpriserne er PensionDanmark blevet hyldet med priser i kategorien Real Assets & Infrastructure og som Årets Danske Pensionsselskab for tredje år i træk.

    Prisen for Real Assets & Infrastructure begrundes med PensionDanmarks vellykkede strategi på området, som har resulteret i en alsidig portefølje med fokus på langsigtet effekt.

    I begrundelsen for den danske landepris konkluderer juryen, at PensionDanmark fortsat er en frontløber inden for direkte investeringer i infrastruktur, udlån og ejendomme.

    Med de tre priser har PensionDanmark nu i alt vundet 11 priser ved IPE Awards siden 2017. PensionDanmark har tidligere modtaget prisen som “European Pension Fund of the Year” i 2017 og 2018.

    FAKTA: IPE Awards til PensionDanmark

    2020: European Pension Fund of the Year, Country Award – Denmark og Real Assets & Infrastructure
    2019: Country Award – Denmark (delt med ATP)
    2018: European Pension Fund of the Year, Outstanding Industry Contribution (til Torben Möger Pedersen), Country Award – Denmark, Credit & Alternatives og Innovation
    2017: European Pension Fund of the Year og Innovation.

    Yderligere information

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

    Kontakt:

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund tlf.: + 45 2019 9238 email: uek@pension.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pensiondanmark-karet-som-arets-europaeiske-pensionsselskab-2020?releaseId=13605694

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **