PRM / Skatteborgere forbigået i Jylland og på Fyn: Så meget gavner Konservatives skattelettelser i Nordsjælland

    Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    SKATTEPOLITIK

    Det Konservative Folkeparti foreslår med partiets finanslovsudspil at sænke skatter, der vil koste 6,4 milliarder kroner.

    Beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de økonomiske konsekvenser af de foreslåede skattetiltag vil ramme skævt forskellige steder i Danmark.

    Især borgerne i Gentofte og Hørsholm Kommune ville se frem til godt nyt, hvis Konservative havde 90 mandater. I gennemsnit ville borgerne få 5.000 kroner hver i de to nordsjællandske kommuner i 2021. Landsgennemsnittet er 1.379 kroner per skattepligtig borger.

    I den anden ende af skalaen er der kun mellem 486 og 728 kroner til borgerne i kommuner som Lolland, Tønder, Vesthimmerlands og Faaborg-Midtfyn i 2021.

    “Det Konservative Folkeparti har fremlagt en klar plan for, hvordan Danmark deles op i to hold. Hvis du bor i Nordsjælland, er du på A-holdet, hvis ikke er du på B-holdet. Det er ren strandvejspolitik,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Blandt andet vil Konservative udfase arveafgiften, sænke skatten på aktier og hæve topskattegrænsen. Samtidig vil partiet afskaffe den grønne check, der primært udbetales til personer med lave indkomster.

    “Når politikerne laver økonomisk politik, kunne man godt ønske sig, at de sigter efter at skabe vækst, der giver økonomisk fremgang for hele befolkningen. Ikke bare på Strandvejen nord for København,” siger Lars Andersen.

    28.600 kroner til den rigeste procent

    Skattelettelserne er ikke bare målrettet borgerne i Nordsjælland. Når man opdeler ud fra borgernes indkomst, viser AE’s beregninger, at pengene tilfalder de rigeste på bekostning af dem i bunden.

    De 10 procent fattigste taber 460 kroner i 2021 blandt andet på grund af afskaffelsen af den grønne check. De 10 procent rigeste vinder derimod 9.540 kroner. Den rigeste procent får 28.600 kroner.

    Skattelettelserne finansieres – ud over af den grønne check – blandt andet af det finanspolitiske råderum, en tilbagerulning af Arne-pensionen og en genindførsel af kontanthjælpsloftet.

    “Hvis man ønsker et samfund med øget ulighed og polarisering, viser Konservative vejen. Skattetiltagene sørger for, at de rige bliver rigere på bekostning af dem på kanten af arbejdsmarkedet, mens de, der har haft mange år med fysisk hårdt arbejde, skal fortsætte nedslidningen,” siger Lars Andersen.

    Alle seks kommuner øverst på listen er nordsjællandske, hvor borgerne alle ville få mindst 3.356 kroner i 2021.

    Hent analysen her

    Gennemsnitlig skattelettelse i kommunerne med Konservatives foreslåede skatteændringer i 2021

    KommuneGennemsnitlig skattelettelse (kr.)
    Gentofte5.026
    Hørsholm5.017
    Rudersdal3.955
    Furesø3.661
    Lyngby-Taarbæk3.642
    Allerød3.356
    Dragør3.207
    Fredensborg2.959
    Solrød2.735
    Hillerød2.551
    Egedal2.430
    Roskilde2.275
    Vallensbæk2.206
    Helsingør2.047
    Lejre2.009
    Greve1.938
    Frederiksberg1.820
    Skanderborg1.817
    Gladsaxe1.678
    Gribskov1.632
    Ballerup1.605
    Frederikssund1.574
    Køge1.565
    Silkeborg1.470
    Middelfart1.470
    Fredericia1.422
    Kolding1.412
    Aarhus1.394
    Favrskov1.355
    Ringsted1.338
    Rødovre1.334
    København1.325
    Stevns1.321
    Herlev1.310
    Hvidovre1.296
    Odder1.281
    Vejle1.280
    Holbæk1.247
    Hedensted1.239
    Høje-Taastrup1.230
    Fanø1.224
    Sorø1.212
    Glostrup1.196
    Rebild1.184
    Herning1.183
    Esbjerg1.151
    Horsens1.140
    Tårnby1.117
    Halsnæs1.116
    Syddjurs1.096
    Aalborg1.090
    Viborg1.086
    Faxe1.086
    Kalundborg1.067
    Odense1.064
    Næstved1.059
    Varde1.044
    Sønderborg1.019
    Albertslund997
    Ringkøbing-Skjern994
    Jammerbugt989
    Haderslev982
    Vordingborg973
    Billund968
    Aabenraa953
    Kerteminde952
    Svendborg948
    Randers944
    Vejen934
    Ikast-Brande928
    Assens918
    Lemvig909
    Slagelse907
    Nyborg906
    Brøndby905
    Holstebro903
    Frederikshavn882
    Mariagerfjord862
    Struer847
    Thisted844
    Nordfyns830
    Ishøj821
    Hjørring814
    Samsø801
    Odsherred784
    Skive784
    Brønderslev781
    Faaborg-Midtfyn728
    Læsø725
    Guldborgsund688
    Norddjurs649
    Vesthimmerlands647
    Tønder610
    Morsø553
    Bornholm547
    Ærø528
    Langeland512
    Lolland486
    Hele landet1.379

    Metode

    AE har regnet på de skattemæssige konsekvenser af Det Konservative Folkepartis finanslovsforslag for 2021 i AE’s skattemodel, der er baseret på samme datagrundlag som Finansministeriet, nemlig Lovmodellens datagrundlag. Beregningen er foretaget med afsæt i skatteregler og -satser for 2021 inkl. de nyligt udmeldte kommuneskattesatser for 2021.

    Der er regnet på følgende ændringer i skattesystemet i 2021:

    • Beskæftigelsesfradrag øges med 1.400 kr. og satsen med 0,2 procentpoint.
    • Topskattegrænsen hæves fra 544.800 til 589.800 kr.
    • Den progressive aktieindkomstskat sænkes fra 42 til 40 procent.
    • Skat på fri telefon afskaffes (3.000 kr., dog 2.250 kr. ved ægtefællerabat).
    • Det skrå skatteloft sænkes fra 52,06 til 50 procent.
    • Afskaffelse af grøn check med kompensation til folke- og førtidspensionister.
    • Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 22 til 21 procent.
    • Annullering af indeksering af visse punktafgifter fra Finansloven 2020.

    Derudover foreslår Det Konservative Folkeparti at sænke arveafgiften på generationsskifte af virksomheder fra 15 procent til 5 procent. Der findes ikke et datagrundlag, der på nuværende tidspunkt muliggør analyser af fordelingsvirkningen af dette tiltag.

    Hent analysen her

    Kontakt:

    Direktør Lars Andersen tlf.: 40 25 18 34 email: la@ae.dk

    Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/skatteborgere-forbigaet-i-jylland-og-pa-fyn-sa-meget-gavner-konservatives-skattelettelser-i-nordsjaelland?releaseId=13605370

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **