Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører
Fem dommere i Sø- og Handelsretten har i dag afsagt dom i retssagen, som De Danske Bilimportører indledte mod Skorstensgaard-autoværkstedskæden i juli 2019. Dommen tager stilling til lovligheden af Skorstensgaards brug af en række udsagn om pris, effektivitet og kvalitet, samt Skorstensgaards brug af velkendte bilmærker i online-markedsføring.
Sø- og Handelsretten fandt, at Skorstensgaards udsagn om effektivitet, kvalitet og pris er vildledende, ulovlig sammenlignende reklame og i strid med god markedsføringsskik og god erhvervsskik.
“Dommen er et udtryk for at konkurrence skal ske på lige vilkår, og vi har nu rettens ord for, at Skorstensgaard har overtrådt lovgivningen” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører
Kontakt:
Adm. direktør Mads Rørvig tlf.: 30 16 10 04 email: mr@bilimp.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bilimportorerne-far-medhold-i-retssag-mod-skorstensgaard?releaseId=13604305
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








