Pressemeddelelse fra Huawei
“Jeg er glad for den svenske domstols beslutning. Det er det eneste rigtige. 5G er utroligt vigtig for Sverige, Skandinavien og Europa. Derfor bør disse beslutninger træffes på et oplyst grundlag og ikke på baggrund af antagelser. “
Det siger Huaweis danske kommunikationschef Tommy Zwicky om svenskernes beslutning om midlertidigt at bremse et forbud mod brug af Huaweis udstyr i de svenske 3,5 GHz og 2,3 GHz-frekvenser.
Auktionen på disse frekvenser skulle ellers være skudt i gang tirsdag denne uge, men er pga den svenske forvaltningsrets beslutning midlertidigt udskudt.
Forud for auktionen valgte den svenske post- og telestyrelse at meddele den svenske offentlighed, at man havde valgt, at nedlægge forbud mod brug af Huawei-udstyr i det kommende svenske 5G-netværk. Denne beslutning valgte Huawei i Sverige dog at reagere på med en klage til den svenske forvaltningsret.
“Uanset hvor vi opererer i verden, er det eneste vi ønsker fair konkurrencevilkår og en åben dialog med de lokale myndigheder. Vi er på ingen måder blevet varslet om denne beslutning af PTS, så vores handlemuligheder har også været tilsvarende begrænsede, ” siger Tommy Zwicky.
Han støttes af Kenneth Frederiksen, Executive Vice President, CEE and Nordic Region, der tilføjer:
“Vi glæder os over afgørelsen fra Forvaltningsdomstolen i Stockholm. Nu ser vi frem til, at indlede konstruktive drøftelser med alle relevante parter, herunder den svenske Post og Telestyrelse.”,
Den svenske forvaltningsret vil nu undersøge, hvad der ligger til grund for, at den svenske post- og telestyrelse skulle forbyde Huawei i det svenske 5G-netværk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huawei-danmark-om-svensk-udskydning-af-forbud-det-er-det-eneste-rigtige?releaseId=13604173
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **