Pressemeddelelse fra LE34
Når der kortlægges veje eller foretages opmålinger i forbindelse med store anlægs- og infrastrukturprojekter landet over, kan kommuner, forsyninger, arkitekter eller andre bygherreorganisationer nu tilgå alt det indsamlede data direkte på arbejdscomputeren.
er en ny software udviklet af landinspektørfirmaet LE34, der gør det muligt for kunderne at anvende de eksorbitante datamængder, der findes i de punktskyer, der rummer opmålingerne.– Når vi har lavet en opmåling og afleveret data i en punktsky til en kunde, har det hidtil været en begrænsning, at dataene fylder så meget, at det kræver velvoksne CAD-systemer at håndtere dem. Med PointView er vi ude over det, fordi vores kunder kan tilgå data via browseren på deres computer, hvor de let og intuitivt kan lave såvel opmåling som registrering og projektering, forklarer Anders Nygaard Møller, der er landinspektør og forretningschef for teknisk måling i LE34, og understreger:
– Med kortvisning, der gør det let at navigere i både oversigtskort, panoramabilleder og punktskyer, er det nemt at anvende komplekse 3D-datamængder, selvom man ikke er specialist på området.
PointView sektionsopdeler data afhængigt af det valgte zoom-niveau, hvilket betyder, at detaljeringsgraden øges, når man zoomer ind på et område af punktskyen, og tilsvarende sænkes, når man zoomer ud. Dermed fremhæves kun den relevante information.
Stort potentiale for store organisationer
Når en landinspektør for eksempel har
i forbindelse med et større vej- eller anlægsarbejde, er outputtet en detaljeret punktsky og 360 graders billeder af hele strækningen. Hidtil har kunderne modtaget en datafil, det typisk kun er få personer i organisationen, der kan tilgå. Dermed bliver et stort potentiale i de mange oplysninger, der kan være relevante for andre projekter i samme organisation, ofte ikke indfriet.– Hvis vi leverer en Mobile Mapping af en vejstrækning til en kommune, der skal lave en ny cykelsti, så får de datamateriale, som kan bruges til langt mere end det afgrænsede projekt. Med PointView er dataene lette at tilgå for medarbejderen, der eksempelvis skal undersøge, hvilke skilte og tavler de findes på samme vejstrækning. Og det kan altså spare nogle arbejdsgange særligt hos større bygherreorganisationer, siger Anders Nygaard Møller.
Sund & Bælt er blandt de virksomheder, som anvender LE34’s PointView, fordi det giver dem en nem adgang til deres viderebearbejdning af data, og hos Vejdirektoratet ser man frem til at udnytte potentialet.
– Der er en stor fordel i, at dataene kan tilgås af enhver. Man kan lave simple opmålinger uden at skulle være i marken, og den nemme adgang til de store datamængder og det meget intuitive brugerinterface kommer sandsynligvis til at spare os noget på vores arbejdsgange, siger Svend Elgaard, der er fagkoordinator i Vejdirektoratets afdeling for geodata.
Kontakt:
Anders Nygaard Møller
Landinspektør og forretningschef for teknisk måling, LE34
(+45) 77 33 22 12
am@le34.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-teknologi-gor-eksorbitante-datamaengder-tilgaengelige?releaseId=13603944
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **