Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen hylder én gang om året nogle af de mange ildsjæle, der gør en forskel i og for deres lokalområde. Det sker på bankens aktionærmøder, som afholdes lokalt i bankens aktionærkredse hen over fire aftener i foråret, og det er både enkeltpersoner, par, foreninger, grupper og virksomheder, der kan blive præmieret for deres ekstraordinære indsats.
“De mange ildsjæle, der findes rundt i landet, gør hver dag en særlig indsats for deres lokalområde. Takket være deres engagement er de med til at gøre en forskel, der har stor betydning for de lokale borgere. De fortjener et skulderklap ud over det sædvanlige, og jeg håber derfor, at mange borgere har lyst til at indstille en eller flere af disse ildsjæle, så de har mulighed for at få en anerkendelse og en belønning for deres uvurderlige indsats,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.
To priser – 300.000 kroner
Der uddeles hvert år to forskellige priser i hver af Andelskassens seks aktionærkredse:
Alle kan indstille kandidater til priserne
For at komme i betragtning skal man indstilles til en af priserne. Alle er velkomne til at indstille en eller flere kandidater. I indstillingen skal man oplyse navn og kontaktoplysninger på kandidaten. Derudover skal man beskrive hvilken særlig indsats denne person, gruppe, forening eller virksomhed har gjort i lokalområdet, og hvorfor kandidaten fortjener prisen.
Kandidater kan indstilles frem til nytår
Man kan indstille kandidater og læse mere om de to priser på Andelskassens hjemmeside . Sidste frist for indstilling af kandidater er torsdag 31. december 2020.
Kontakt:
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 25 39 86 20 eller E: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/andelskassen-hylder-ildsjaele-i-dit-lokalomrade?releaseId=13603545
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








