PRM / Trængte komikere bakker op om udsatte børn i Grin til Gavn

    Pressemeddelelse fra Red Barnet

    Igen i år bliver der mulighed for et godt grin i en god sags tjeneste i juledagene. Velgørenhedsshowet ‘Grin til Gavn’ ruller nemlig hen over scenen i både Aarhus og København, og 14 af landets allerbedste komikere står klar. Årets værtspar bliver Mikkel Klint Thorius og Jonas Mogensen, og billetsalget åbner i dag.

    Alle komikere stiller gratis op og donerer deres tid og talenter til fordel for Red Barnets arbejde med udsatte børn i Danmark og resten af verden. Det sker, selv om underholdningsbranchen er hårdt presset på grund af coronakrisen, og mange komikere også er ramt økonomisk.

    Det er Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, meget taknemmelig for.

    – Det er simpelthen så fantastisk, at komikerne midt i en tid med corona og alle de udfordringer, der følger med, har fundet overskud til at være med i år. Uden dem var der intet show. Og i år stiller vi med et meget stærkt hold. Så jeg tør godt love en underholdende oplevelse til dem, der har brug for et godt grin og samtidig gerne vil støtte et godt formål i juledagene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

    Overskuddet fra velgørenhedsshowet går til Red Barnets arbejde for udsatte børn i Danmark og resten af verden. Sidste år samlede Grin til Gavn over 1 million kroner ind til arbejdet, og der var der kun shows i København. I år udvides der med shows i Aarhus for at efterkomme efterspørgslen på god comedy både øst og vest for Storebælt.

    Grin til Gavn 2020
    Der vil i år være fem Grin til Gavn-shows. De finder sted:
    Søndag den 27. december i Aarhus Musikhus i Aarhus kl. 16 og 20. Billetter købes via: https://billet.musikhusetaarhus.dk/da/buyingflow/tickets/13439/15379/
    Tirsdag den 29. december på Bremen Teater i København kl. 12, 16 og 20. Billetter købes via: https://www.ticketmaster.dk/artist/grin-til-gavn-billetter/1018402
    Læs mere på: https://redbarnet.dk/grin-til-gavn/

    Om Grin til Gavn
    I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og ved den anledning skiftede showet navn til ‘Grin til Gavn – Red Barnets comedyshow’.
    Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet ‘Talegaver til børn’.
    Red Barnet har været en del af showet siden 2013.

    Årets komikere i Grin til Gavn
    Værter:

    Mikkel Klint Thorius
    Jonas Mogensen
    Line-up:
    Annika Aakjær
    Carsten Bang
    Carsten Eskelund
    Daniel Lill
    Frederik Rosgaard
    Heino Hansen
    Kasper Gross
    Mahamad Habane
    Mikkel Rask
    Sofie Flykt
    Thomas Warberg
    Victor Lander

    Kontakt:

    Presseansvarlig Gitte Bank de Thurah tlf.: 2155 2045 email: gbj@redbarnet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/traengte-komikere-bakker-op-om-udsatte-born-i-grin-til-gavn?releaseId=13603337

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **