PRM / Har vi et personligt ansvar for ondskaben?

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Kirsten Olesen kan opleves i en stærk solopræstation som naziforbryderen Joseph Goebbels sekretær, Brunhilde Pomsel, i Liv Helms iscenesættelse af Et tysk liv.

    Brunhilde Pomsel var medlem af nazistpartiet, heilede i folkemængden under Hitlers indsættelse på Brandenburger Tor, arbejdede for Goebbels i propagandaministeriet og sad i førerbunkeren i krigens sidste dage.

    Pomsel har altid hævdet, at hun blot passede sit arbejde som sekretær uden at kende til det, der foregik i koncentrationslejrene – alligevel fortæller hun om naboer, kollegaer og barndomsvenner, der blev deporteret af nazisterne.

    – Når man læser om Anden Verdenskrigs grusomhed i historiebøgerne, virker det så åbenlyst, at man skulle have handlet anderledes. Brunhildes fortælling gør det muligt at forstå, hvordan mennesker kan handle og tænke, som de har gjort, fordi man kunne risikere at miste livet, hvis man satte sig op imod regimet, og omvendt kunne man gøre karriere, hvis man var trofast, udtaler Liv Helm, instruktør på Et tysk liv.

    Brunhilde Pomsel (1911-2017) var et af de sidste vidner til det, der foregik i Det Tredje Riges inderkreds. Efter 70 års tavshed gav hun i en alder af 103 år sit vidnesbyrd til et hold tyske journalister, hvilket blev til dokumentaren Et tysk liv (2016), som forestillingen er baseret på.

    Et tysk liv har premiere på Mellemgulvet i Skuespilhuset 30. oktober og spiller til 19. december 2020. Forestillingen tager på en stor danmarksturné til foråret.

    Læs mere om Et tysk liv HER

    Når navlestrengen til holocaust kappes:
    Liv Helm fortæller i dette interview til KGL Xtra om, hvad der sker, når de sidste vidner til Anden Verdenskrig forsvinder.

    Kontakt:

    PR- og presseansvarlig, skuespil og børneaktiviteter Annette Julie Berg tlf.: 40860003 email: ajbe@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/har-vi-et-personligt-ansvar-for-ondskaben?releaseId=13602337

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **