Pressemeddelelse fra Asnet
‘En Anders og Martin beslutning’
Da Skorstensgaard tilbage i 2014 etablerede bestyrelsen, var det med et ønske om at fortsætte virksomhedens vækst på den rigtige måde. For Anders og Martin bundede det i et behov for nogen at snakke med, som kunne sikre, at alting ikke blev en ‘Anders og Martin beslutning’.
“Da tingene begyndte at gå rigtig godt, og vi havde et ønske om yderligere vækst, indså vi, at vi havde behov for at tænke os ekstra om. De der lidt hurtige beslutninger – vi kalder dem for ‘en Anders og Martin beslutning’ – var der ikke plads til på samme måde. Beslutningerne burde vendes og drejes på et højere niveau, og derfor gav det god mening for os at etablere en bestyrelse,” fortæller Anders Skorstensgaard, CEO og medejer af Skorstensgaard.
De to brødre var ikke i tvivl om, at en bestyrelse var vejen frem. Samtidig havde de dog ét afgørende krav til vores første bestyrelsesformanden tilbage i 2014:
“Vi var begge enige om, at vi skulle finde en formand, der selv havde prøvet at drive virksomhed. En der vidste, hvad det vil sige at være ejerleder, og en der havde arbejdet hands on med nogle af de samme ting som os,” siger Anders.
Bestyrelsen bestemmer ikke
Da Anders og Martin valgte at lukke en bestyrelse ind, var det et naturligt skridt for virksomheden. Alligevel stod de i starten med en frygt for at miste kontrol.
“Vi var ikke interesseret i, at der skulle komme nogen og bestemme over os. Det var egentlig vores største frygt. At bestyrelsen ville tage for meget kontrol,” lyder det fra Anders.
Og denne frygt er ikke uvant. I bestyrelsesnetværket, Asnet, møder man ofte denne form for barriere blandt de danske SMV’er.
“Virksomheden er ejerlederens eller iværksætterens hjertebarn. Så det er klart, at dét at lukke “fremmede” ind i ens livsværk er en skræmmende beslutning. Vi møder jævnligt ejerledere, der ikke er klar til at inkludere en bestyrelse af frygt for at afgive kontrol. Men der er det vigtigt for os at pointere, at bestyrelsen ikke er et kontrolorgan; det er snarere en sparringspartner, der kan være til rådighed for strategiske beslutninger om virksomheden og ejerlederens rolle,” fortæller Henrik Nielsen, der er direktør i Asnet.
For Anders og Martin blev frygten da også hurtigt manet til jorden.
“Selvom det var et stort skridt, vidste vi godt, at vi stadig ville have det sidste ord – det er jo stadig Martin og mig, der har 100% af aktierne i virksomheden. Så vores ønske om at få nogen ind, vi kunne sparre med, nogen der kunne give os gode råd og nye vinkler, overskyggede klart frygten for at miste kontrol. Vi havde måske et billede af, at den her bestyrelse ville brage ind og bestemme det hele, men det er så langt fra virkeligheden. Bestyrelsen fungerer egentlig som en god rådgiver, som sikrer, at vi holder kursen og vores strategi ” påpeger Anders.
‘Retningen mod Skagen’
Det er med et smil på læben og en god portion selvindsigt, at Anders understreger, at bestyrelsen ikke bestemmer. For selvom de to brødre ikke ønsker at afgive al kontrol til bestyrelsen, ved de samtidig godt, at de er nødt til at afgive noget.
“Det er klart, at bestyrelsen også er til for at holde os i ørerne. Den skal sikre, at vi holder fokus på strategien, har styr på økonomien osv.,” fortæller Anders og inkluderer os i endnu et internt begreb:
“Vi plejer at sige, at vi skal holde retningen mod Skagen. Og her har bestyrelsen altså en vigtig – og til tider sikkert også vanskelig – opgave. Den skal sikre, at Martin og jeg ikke flagrer rundt og tager et sving mod Grenå eller Viborg, men at vi bliver på motorvejen og holder retningen mod Skagen. Sådan to iværksættere som min bror og jeg har tendens til at ville en hel masse ting, men der er bestyrelsen altså god til at tage styring og sikre, at vi holder fokus,” siger Anders.
Den situation, Anders beskriver, kan Henrik Nielsen fra Asnet også nikke genkendende til.
“Hvad der er kendetegnende for mange ejerledere, er at de har mange gode ideer og ved utroligt meget om deres virksomheds produkt og forretningsområde. Til gengæld kan de have svært ved at holde det strategiske fokus og skabe overblik over muligheder for fremtiden. Det kan skyldes manglende tid, fordi der går drift i den, men det kan også skyldes, at de mangler nogle indspark fra en mere objektiv part. Og her er en bestyrelse eller et advisory board oplagt,” fortæller Henrik.
Naturlig udskiftning i bestyrelsen
Det er nu over seks år siden, at Skorstensgaard etablerede deres første bestyrelse, og der er sket meget siden da.
“Da vi rekrutterede vores første bestyrelsesformand, var det vigtigt for os, at vedkommende havde erfaring fra at drive egen virksomhed. Dengang var der mange følelser på spil for Martin og mig. I dag er det nogle lidt andre ting, der er vigtige. Vi er blevet så stor en virksomhed, at vores bestyrelse består af nogle tungere profiler, der ved, hvordan en stor organisation drives,” siger Anders.
Som en naturlig følge af den vækst og udvikling, Skorstensgaard har været igennem, har der været flere udskiftninger i bestyrelsen. Og det vil der ifølge Anders fortsætte med at være.
“Det er en del af den forventningsafstemning vi laver med vores bestyrelsesmedlemmer, at de kun er hos os for en given periode. Vi har et ønske om at sikre, at vi hele tiden har bestyrelsesmedlemmer, der er på et højere niveau, end virksomheden er. I takt med vores vækst, har vi løbende brug for nye kompetencer – det er den måde, vi rykker os på.”
Den tilgang til bestyrelsesarbejdet, som Skorstensgaard har udviklet, er essentiel, hvis man som virksomhed ønsker at opnå størst mulig værdi og effekt af bestyrelsen. Det mener Jan Holm, der er Rekrutteringschef i Asnet.
“Arbejdet stopper ikke ved den første bestyrelse. Du bør løbende evaluere både bestyrelsen som helhed og de enkelte medlemmer. Ikke for at kontrollere medlemmerne, men for at sikre, at din virksomhed hele tiden har de rette strategiske kompetencer til at skabe udvikling og vækst. Det behov du og virksomheden har, når det første bestyrelsesmedlem bliver ansat, vil sandsynligvis ændre sig over tid. Det er det, Anders og Martin har oplevet, og så er der altså intet, der holder dem tilbage fra at lave udskiftning i bestyrelsen,” fortæller Jan Holm, der har assisteret Skorstensgaard i rekrutteringen af deres nyeste bestyrelsesmedlemmer.
Tre nye bestyrelsesmedlemmer skal fortsætte Skorstensgaards vækstrejse
For Anders og Martin er det vigtigt, at hverken de selv eller bestyrelsen gror fast. Derfor henvendte de sig i foråret 2020 til Asnet, der hjalp den med at rekruttere tre nye bestyrelsesmedlemmer.
“Efter vi kontaktede Asnet, har Jan stort set ordnet det hele, og vi har nærmest ikke skulle røre en finger. Han hjalp os med vores behovsafdækning, bookede møder med kandidaterne, deltog i samtalerne osv. Alt vi stort set skulle gøre, var at møde op, lytte til kandidaterne og træffe en beslutning,” siger Anders.
Beslutningen skulle dog vise sig at være sværere end først forventet. Skorstensgaard søgte nemlig to nye bestyrelsesmedlemmer, men endte med at rekruttere tre.
“Vi var på udkig efter to nye medlemmer, men der var tre profiler med så stærke kompetencer, at vi endte med at udvide bestyrelsen. Det var bestemt en positiv udfordring, at Asnet kunne præsentere så mange dygtige kandidater, at vi blev nødt til at vælge tre,” fortæller Anders.
To gratis råd fra Anders Skorstensgaard
Er du selv ejerleder eller iværksætter, får du afslutningsvist to gode råd med på vejen fra Anders:
Kontakt:
Marketingchef Michelle Hemmingsen tlf.: 29734677 email: marketing@asnet.dk
CEO Henrik Nielsen tlf.: 40858933 email: ceo@asnet.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/skorstensgaard-bestyrelsen-guider-os-den-rigtige-vej-uden-at-tage-rattet?releaseId=13602419
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **