PRM / VI CYKLER TIL ARBEJDE: Danske cyklister har sparet kloden for 1.477 ton CO2

    Pressemeddelelse fra Cyklistforbundet

    Der blev cyklet igennem på danske arbejdspladser i september.

    – VI CYKLER TIL ARBEJDE handler om sunde og grønne cykelvaner i hverdagen. Det er i en tid, hvor mange danskere er optaget af klimaet, stærkt, at så mange arbejdspladser bakker op om kampagnen. Det viser, hvad cyklen kan i forhold til grøn omstilling, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

    1.037 virksomheder deltog i årets kampagne, som Cyklistforbundet gennemførte i samarbejde med den Hørsholm-baserede biotekvirksomhed Gubra.

    Sunde og grønne hverdagsvaner

    Årets vinder blev holdet Team 1st Floor fra Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse under Københavns Kommunes socialforvaltning. Områdechef Annika Hermansen siger:

    – Vi er meget stolte over at vinde årets VI CYKLER TIL ARBEJDE. Tænk, at det, man bare gør som noget naturligt i sin dagligdag, har så stor betydning for miljø og sundhed. Det kan måske være inspiration for andre arbejdspladser. Vi stopper ikke med at cykle til arbejde, selv om konkurrencen er slut. At vi har vundet motivere bare endnu mere til at holde fast i de gode vaner, lyder det fra Annika Hermansen.

    De 15 deltagere på Team 1st Floor kørte i alt 4.007 km og skånede klimaet for 1.002 kg CO2. Det udløser årets hovedpræmie: to Interrail Global Pass-kort fra DSB og dermed en måneds fri togrejse gennem Europa til alle 15 deltagere på holdet.

    Bæredygtighedschef hos DSB, Aske Mastrup Wieth-Knudsen, siger:

    – Hvert år kører vi med mere end 10 millioner cykler i vores tog, særligt i S-togene, som en del af rejsen fra hjem til arbejde og ud på oplevelser. For os er cyklen og toget naturlige følgesvende og en del af løsningen på både trængsels- og klimaudfordringerne. Det har været helt naturligt for os at bakke op om kampagnen, og det glæder os, at så mange har deltaget, siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.

    Vintercyklingsuge på vej

    Som noget nyt følges årets kampagne op med en Vintercyklingsuge i januar 2021. Samarbejdet med Gubra har gjort det muligt at tilbyde gratis deltagelse for alle deltagere i september-kampagnen.

    Medstifter af Gubra, Jacob Jelsing siger:

    – Den årlige VI CYKLER TIL ARBEJDE er kommet langt med at udfordre os danskere på vores inaktive transportvaner. Vi tror på, at en vintercyklingsuge i januar er alletiders anledning til at skyde cykelåret i gang. Gevinsterne ved cykling i forhold til sundhed og klima er så åbenlyse, at vi bliver nødt til at udforske mulighederne for at folde det endnu mere ud, siger Jacob Jelsing.

    FAKTA: ÅRETS RESULTATER

    VI CYKLER TIL ARBEJDE er Cyklistforbundets årlige cykelklassiker, hvor hold bestående af 2-16 kollegaer fra virksomheder over hele landet dyster på flest antal cykeldage om rejser, cykler og andre præmier. Kampagnen gennemføres i samarbejde med biotekvirksomheden Gubra.

    Læs mere på www.vcta.dk

    Nøgletal

    • 34.644 deltagere fordelt på 3.781 cykelhold fra 1.037 virksomheder deltog
    • De har sammenlagt cyklet 5.905.655 mio. km
    • De har siddet i sadlen 409.639 cykeldage
    • De har sparet op til kalorier 177.278.654 svarende til 3.545.573 ispinde
    • De har sparet sig selv og samfundet for 4.921 sygedage
    • De har sparet klimaet for 1.477 ton CO2
    • De cyklede samlet set 147 gange rundt om jorden

    Regionale / lokale tal

    Region

    Deltagere

    Cykeldage

    Cyklede km

    Kg CO2 sparet

    Km pr. deltager

    Region Hovedstaden

    22084

    255.619 dage

    3.911.612 km

    977.903 kg CO2

    177,12 km

    Region Midtjylland

    4874

    61.700 dage

    805.000 km

    201.250 kg CO2

    165,16 km

    Region Syddanmark

    4087

    51.070 dage

    621.181 km

    155.295 kg CO2

    151,99 km

    Region Nordjylland

    1758

    20.966 dage

    274.656 km

    68.664 kg CO2

    156,23 km

    Region Sjælland

    1836

    20.651 dage

    297.465 km

    74.366 kg CO2

    162,02 km

    Grønland

    3

    17 dage

    48 km

    12 kg CO2

    16 km

    Se yderligere tal på virksomheds- og kommunalt niveau i det vedhæftede bilag

    KONTAKT

    • Jane Kofod, kommunikationschef i Cyklistforbundet, mobil: 40 70 83 78
    • Annika Hermansen, områdechef i Københavns Kommunes socialforvaltning, mobil: 51 80 02 03
    • Søren Damm, chefkonsulent i DSB, mobil: 24 68 70 73
    • Sofia Pitt Boserup, kommunikationskonsulent i Gubra, mobil: 41 88 95 86

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vi-cykler-til-arbejde-danske-cyklister-har-sparet-kloden-for-1477-ton-co2?releaseId=13601635

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **