PRM / Jernbanebyen: Her er de fem teams til arkitektkonkurrencen der starter i november

    Pressemeddelelse fra Freja Ejendomme

    Grundejerne i Jernbanebyen, DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme, har nu udvalgt fem tværfaglige teams, som skal deltage i den kommende arkitektkonkurrence. Den igangsættes i november og løber frem til marts 2021, hvor grundejerne forventer at offentliggøre de fem projekter, inden der arbejdes videre med den endelige helhedsplan.

    DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme har, blandt et ekstraordinært og imponerende felt af 30 ansøgende teams, valgt fem særdeles stærke teams med både danske og internationale erfaringer inden for byudvikling i stor skala.

    De fem teams er ledet af hhv. BIG SLA, COBE, Snøhetta, Vandkunsten Holscher Nordberg og WERK Arkitekter.

    Søren Beck-Heede, adm. direktør i DSB Ejendomsudvikling siger: “De fem teams er udvalgt på baggrund af deres kompetencer inden for planlægning og etablering af byliv, fællesskaber, bynatur og grønne områder, samt deres evner til at arbejde med både byudvikling i stor skala og i områder med bevaringsværdige bygninger. Der er også lagt vægt på ansøgernes forståelse af området og dets potentiale, evner til at indgå i dialogprocesser og erfaringer med realisering af byudviklingsprojekter”.

    Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme siger: “Hele feltet var særdeles stærkt, og der var – ganske som vi havde håbet og troet – rigtig stor opmærksomhed omkring denne opgave fra såvel indland som udland. Vi har derfor været så privilegerede, at vi kan sammensætte et felt med fem stærke men også forskellige teams, der både rummer en stor variation i tilgangen til byudvikling og en spændende kombination af danske og internationale erfaringer og kompetencer”.

    De fem udvalgte teams skal over de kommende måneder arbejde på at sætte konkrete billeder på fremtidens Jernbanebyen med boliger, arbejdspladser, offentlige institutioner og alt det, der binder en bydel sammen. En stærk, grøn karakter og bilfri områder med plads til cyklister og fodgængere, samt et øget fokus på fællesskabet og det aktive fritidsliv. Arkitekternes forslag skal flette nyt og bevaringsværdigt byggeri sammen i en helhedsplan for Jernbanebyen, og bygge videre på den sjæl og de kreative kræfter og initiativer, der allerede spirer i området, samt ikke mindst binde Jernbanebyen sammen med nabobydelene.

    De fem teams skal tage udgangspunkt i konkurrenceprogrammet og grundejernes visioner for Jernbanebyen. Med i grundlaget for konkurrencen er også en lang række forslag og idéer fra interesserede borgere, foreninger etc. som har benyttet sig af muligheden for at give deres besyv med om udviklingen af Jernbanebyen. Denne mulighed findes fortsat, idet den offentlige idéfase løber frem til d. 13. oktober. Forslagene fra den offentlige idéfase offentliggøres på www.jernbanebyen.dk i november.

    Arkitektkonkurrencen gennemføres som et parallelopdrag, hvor der ikke nødvendigvis udpeges én vinder, men hvor det er muligt at kombinere gode forslag fra flere teams i den helhedsplan, som skal udarbejdes efter konkurrencen. Bedømmelsen af de fem projekter foretages af et vurderingsudvalg med repræsentanter fra DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, eksterne fagdommere, rådgivere fra Københavns Kommune og grundejernes egne, faglige rådgivere.

    Fakta: Se her alle aktører i de fem udvalgte teams

    Team BIG SLA
    BIG – Bjarke Ingels Group
    SLA
    WSP
    RAW Mobility
    Backscatter
    Mogens A. Morgen Arkitektbureau
    Fru Andersen

    Team COBE
    COBE
    Arcgency
    Urban Creators
    EKJ Rådgivende Ingeniører
    103 Rådgivende Ingeniørselskab
    Metropolitan Metaculture
    Mark Vacher
    Sandra Lori Petersen

    Team Snøhetta
    Snøhetta Oslo
    WE Architecture
    Transsolar Energietechnik GmbH
    Space Syntax Limited
    Natur360 ApS
    Burkhard Horn

    Team Vandkunsten Holscher Nordberg
    Tegnestuen Vandkunsten
    Holscher Nordberg Architecture and Planning
    Marianne Levinsen Landskab
    Norconsult
    Bureauet Niels Bjørn
    Birk Jørgensen & Søberg
    Kenneth Balfelt Team
    Bactocon
    Søren Hemmingshøj

    Team WERK Arkitekter
    WERK Arkitekter
    Rønnow Arkitekter
    Via Trafik Rådgivning
    Aaen Engineering
    Oluf Jørgensen
    Exometric

    Kontakt:

    DSB: Morten Tjerrild (24681819, mtj@dsb.dk)
    Freja Ejendomme: Thomas Endelt Andersen (50705334, tea@freja.biz)

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jernbanebyen-her-er-de-fem-teams-til-arkitektkonkurrencen-der-starter-i-november?releaseId=13601778

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **