PRM / Regeringens udspil på nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler

    Pressemeddelelse fra Peugeot Danmark

    Siden Eldrup-kommissionen d. 7. september i år præsenterede sine anbefalinger til nye bilafgifter, har regeringen ført samtaler med samtlige af Folketingets partier. Det har nu ført til, at regeringen selv har spillet ud med en række konkrete forslag for Folketingets partier i et samlet klimaudspil for vejtransportområdet. Forslag, som skal reducere CO2-udledningen og lægge trædestenene for en større omstilling af vejtransportsektoren.

    Men ifølge Peugeot Danmark vil beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffe plug-in-hybridbiler, der ellers anses for at være den trædesten, der skal bidrage til den grønne omstilling og understøtte udbygningen af ladeinfrastrukturen. I gennemsnit vil plug-in-hybrid-biler stige med 20 % på det danske marked.

    “Vi er hos Peugeot Danmark ikke ene om at se plug-in-bilen som et grønnere alternativ til benzin- og diesel-biler. Derfor er det helt sort, at regeringen i deres udspil lægger op til prisstigninger, der uden tvivl vil få folk til fortsat at købe benzin- eller dieseludgaven. Det hænger ikke sammen med den grønne omstilling, som vi vel alle her i landet gerne vil bidrage til,” siger direktør, Joakim Læbo, Peugeot Danmark.

    Et konkret eksempel er Peugeots mellemklassebil 3008. En populær bil til familier, der prismæssigt passer godt til mange familier. Her giver regeringens nye udspil en afgiftsstigning på benzinudgaven på ca. 18.000 kr., dieseludgaven på ca. 22.000 kr., mens plug-in-hybridudgaven stiger med 130.000 kr.

    Det bliver dyrere at udlede mindre CO2

    Hybridudgaven af 3008 udleder 31 gram CO2 pr. km, hvor gennemsnittet for den danske bilpark (2019) er 139 g CO2/km. Men ifølge Joakim Læbo gør udspillet og de nye bilafgifter det umuligt for mange danskere at få råd til en almindelig mellemklasse plug-in-hybridbil. En prisstigning på 130.000 kr. vil ifølge direktøren sætte mange mulige købere af.

    “Plug-in-hybridbiler har en markant mindre CO2-udledning målt op imod den konventionelle danske bilpark, der kører på benzin og diesel. Derfor er plug-in-hybridbiler en meget vigtig trædesten i den grønne omstilling på vej mod de rene elbiler,” siger Joakim Læbo.

    En plug-in-hybrid som Peugeot 3008 kan køre 63 km på ren el. Det rækker for mange til, at de kan køre på el både til og fra arbejdet – og dermed i høj grad holde den obligatoriske daglige kørsel på ren el.




    Regeringsudspillets beregningsmodel

    Gennemsnitsbetragtning pr. model / motor samt specifikt på 3008 Allure LTD Hybrid 225 EAT8.

    Vejledende udsalgspris 3008 Allure LTD Hybrid 225 EAT8

    I dag: = 329.990 kr.

    Ny afgift: = 447.500 kr.

    Difference: = 117.500 kr.

    Model

    Drivkraft

    Gns nuværende afgift

    Gns ny afgift

    Gennemsnit af Ændring i afgift

    108

    Benzin

    19.488

    30.272

    10.784

    2008

    Benzin

    91.485

    98.256

    6.770

    Diesel

    80.184

    101.581

    21.397

    208

    Benzin

    58.777

    60.101

    1.324

    Diesel

    43.889

    64.059

    20.171

    3008

    Benzin

    144.921

    162.650

    17.730

    Diesel

    144.965

    167.434

    22.470

    Hybrid, benzin/el (plugin)

    47.536

    177.731

    130.194

    308

    Benzin

    88.660

    93.717

    5.057

    Diesel

    77.848

    96.692

    18.844

    5008

    Benzin

    166.381

    188.488

    22.107

    Diesel

    166.523

    194.868

    28.344

    508

    Benzin

    188.290

    206.847

    18.557

    Diesel

    139.165

    156.080

    16.915

    Hybrid, benzin/el (plugin)

    30.048

    125.418

    95.370

    Kontakt:

    Head of Group PR Hanne Langsig Sørensen tlf.: 21725172 email: hbs@kwbruun.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regeringens-udspil-pa-nye-bilafgifter-straffer-plug-in-hybridbiler?releaseId=13601645

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **