PRM / Dyrt og dumt at spare på rengøring

    Pressemeddelelse fra 3F

    3F er den 8. oktober kl. 13-14 vært for et webinar om rengøring, sundhed og økonomi.

    Coronakrisen har gjort danskerne mere bevidste om vigtigheden af god hygiejne og rengøring – på sygehuse og plejehjem, i skoler og daginstitutioner, i offentlig transport og på arbejdspladser generelt.

    Godt hver anden sygemelding i Danmark skyldes infektioner. Også derfor er det uklogt at fortsætte de seneste mange års besparelser på rengøring i kommuner og i den offentlige sektor i al almindelighed.

    Danskernes sundhed og økonomi bløder, hvis man sparer på god rengøring. Det er udgangspunktet for webinaret og paneldebat om rengøring i morgen torsdag, kl. 13.00-14.00:

    Rengøring, under og efter Corona-epidemien

    Der vil bl.a. være korte oplæg fra og paneldebat med:

    – Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø kommune

    – Hans Fog, adm. dir. Forenede Service, medlem af bestyrelsen for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, DI

    – Esther Petersen, fung. formand Danske Skoleelever

    – Lars Münter, sekretariatschef Rådet for Bedre Hygiejne

    – Lydia Callesen, formand 3F Den Offentlige Gruppe

    – Tina Møller Madsen, formand 3F Privat Service, Hotel og Restauration

    Moderator for debatten er cand.com., journalist Mette Valsted Vestergaard, og der vil være mulighed for et begrænset antal spørgsmål fra online-deltagerne i webinaret.

    “I jagten på besparelser er rengøring blevet reduceret til en skemalagt tjek-liste under hårdt tidspres, som kan beskæres og kontrolleres. Det er en helt forkert vej at gå, både af hensyn til rengøringsmedarbejderne og brugerne,” siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel & Restauration i 3F.

    “Vi har i stedet brug for efteruddannelse af og tillid til rengøringsmedarbejderne, så de i dialog med ledelse og brugere af lokaler og arealer kan prioritere de væsentligste arbejdsopgaver og mindske infektionsrisiko mv.,” siger Lydia Callesen, formand for Den Offentlig Gruppe i 3F.

    De to gruppeformænd er enige om, at ekstra ressourcer, mindre detailstyring og bedre kvalitet gennem uddannelse kan og skal sikre en bedre opgaveløsning og rengøring. Det vil både mindske risikoen for smittespredning og sygefravær, give større brugertilfredshed i de berørte lokaler og arealer samt sikre et bedre arbejdsmiljø for rengøringsmedarbejderne.

    Repræsentanter for medierne er velkomne til at overvære arrangementet torsdag d. 8. oktober fra kl. 13.00 til kl. 14.00 ved at benytte følgende link:

    https://3fdk.zoom.us/j/94818502705?pwd=bHJibXJPay94YU8zQ0lGRVlxQUt3QT09

    (webinar ID: 948 1850 2705 – passcode: 593124)

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt 3F’s pressetelefon på 8892 8892

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dyrt-og-dumt-at-spare-pa-rengoring?releaseId=13601457

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **