Pressemeddelelse fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Sidste år vandt Vordingborg Kommune for blandt andet at være med til at vise, at ungeliv ikke behøver at være et storbyfænomen, selvom landkommunerne ofte skal kæmpe hårdere for at skabe gode forudsætninger for unge.
Nu er der igen mulighed for at indstille en kommune til at blive vinder af Ungdomskommuneprisen 2021. Både kommunen selv, enkeltpersoner og foreninger kan indstille en kommune. En kommune kan indstilles, hvis den eksempelvis giver ekstra gode rammer for ungdomsforeninger, har etableret et ungdomsråd eller noget helt tredje – alle tiltag tæller.
“Ungdomskommuneprisen er med til at sætte fokus på de kommuner, som gør noget ekstra og lægger en særlig vægt på at inkludere unge i demokratiske processer og skabe et godt ungdomsliv i kommunen. Det er altafgørende, at ungdommen får mulighed for at påvirke, hvordan deres kommune skal udvikle sig, hvis de skal være en del af fremtiden”, siger Chris Holst Preuss, formand for DUF.
“Vi håber samtidig, at prisen er med til at inspirere kommuner til at prioritere ungeinddragelse, samarbejde med det lokale foreningsliv og skabe rammer for det gode ungdomsliv” uddyber han.
Vinderkommunen modtager 10.000 kroner, som skal bidrage til ungeindsatsen og styrke ungeområdet i kommunen.
Læs mere om indstillingsprocessen, kriterier og deadlines på duf.dk. Fristen for indstilling er fredag 30. oktober kl. 12.00.
Kontakt:
Formand Chris Preuss tlf.: 22889996 email: preuss@duf.dk
Politisk konsulent Birgitte L. Søe tlf.: 60201418 email: bs@duf.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/duf-dansk-ungdoms-faellesrad-abner-for-indstillinger-til-arets-ungdomskommune-2021?releaseId=13601258
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **