Pressemeddelelse fra Akademikerne
“Vi ved fra tidligere økonomiske kriser, at de tit rammer nyuddannede særligt hårdt. Derfor er det ekstra kærkomment, at vi nu får oprettet et partnerskab, der tager truslen om en corona-generation af unge ledige alvorligt. Vi hilser det nye partnerskab velkomment, og glæder os til at udvikle løsninger, der letter overgangen fra studie til arbejdsliv. Både her og nu, og på længere sigt.”
Det siger Lars Qvistgaard og fortsætter:
“Vi har brug for at komme over den klassiske silo-tænkning. Hvis vi for alvor skal gøre en forskel for de mange nyuddannede, der står i en rigtig svær situation, så har vi brug for gode ideer fra både de faglige organisationer, fra arbejdstagere, universiteter og ikke mindst de studerende selv”.
Afslutningsvis lægger Qvistgaard vægt på, at partnerskabet skal skabe resultater for de mange nyuddannede, der uforskyldt står i en rigtig svær situation:
“Arbejdsmarkedet udvikler sig rigtig hurtigt ikke mindst i disse corona-tider. De mange nyuddannede står helt uforskyldt i en rigtig svær situation. Derfor er det også et fælles ansvar at sørge for, at de kommer godt videre og får brugt deres evner”
For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686 eller kommunikationskonsulent Yasmin Davali på 2069 9236.
Akademikerne varetager interesser for 431.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/akademikerne-hilser-nyt-partnerskab-for-dimittender-i-arbejde-velkomment?releaseId=13601245
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **