PRM / Rekordhøjt elbilsalg mens politikerne diskuterer afgifter

    Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører

    • “Med den nye rekord er det tydeligt, at vi står midt i den grønne omstilling af personbiler i Danmark. Årsagen til rekorden er, at der kommer flere attraktive grønne biler på markedet, mens afgiftslempelsen holder de opladelige biler konkurrencedygtige. Det er vigtigt, at politikerne holder de lave afgifter på grønne biler i ro, så vi fortsat kan sætte turbo på den grønne omstilling,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører

    Det er nu over tre uger siden, at Eldrup-kommissionen offentliggjorde sine anbefalinger til en ny afgiftsmodel for personbiler, og Regeringen er nu ved at forhandle en grøn omlægning af bilparken på plads. Vi opfordrer kraftigt til, at den nye aftale kommer til at understøtte det grønne momentum, som afspejler sig i den forgangene måneds bilsalg.

    • “Som sædvanligt påvirker det bilsalget, når der diskuteres bilafgifter på Christiansborg, og derfor har branchen brug for, at en ny aftale snart falder på plads,” fortsætter Mads Rørvig.

    GODE SEPTEMBER TAL

    I september måned blev der indregistreret 7,6 procent flere biler i den forgangene måned, sammenholdt med september sidste år. Det medvirker til, at vi samlet ender med et lille plus for tredje kvartal ift. samme periode sidste år, men året som helhed er stadig 18 procent lavere end 2019

    • “Bilsalget har haft fart på i den forgangene måned – elbilerne har endda oplevet et rekordhøjt salg. Det er meget positivt, men vi når nok ikke at indhente hele det tabte inden året er omme.” slutter Mads Rørvig.

    Pressefoto

    https://bit.ly/2woIbEM

    Kilde

    Pressemeddelelsen er udarbejdet af De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk.

    Kildeangivelse

    Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører.

    Kontakt:

    Adm. direktør Mads Rørvig tlf.: 30 16 10 04 email: mr@bilimp.dk

    Public affairs- og kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen tlf.: 71119491 email: slg@bilimp.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rekordhojt-elbilsalg-mens-politikerne-diskuterer-afgifter?releaseId=13601042

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **