Pressemeddelelse fra Finansforbundet
Sideindhold
Formandskabet i Finansforbundet forsætter i de kommende tre år. Det står klart efter det første digitale landsmøde i Finansforbundets historie, da coronasituationen umuliggjorde et fysisk landsmøde som normalt.
Uden modkandidater blev Kent Petersen genvalgt som formand, mens Michael Budolfsen og Steen Lund på samme måde modtog genvalg som næstformænd på landsmødet, der også bl.a. vedtog et nyt sæt politiske indsatsområder for Finansforbundet.
‘Jeg meget glad for og stolt over, at vi skal forsætte arbejdet i spidsen for vores fællesskab i Finansforbundet. Der er mange udfordringer omkring os, men vi har et stærkt og solidt fundament for at tage fat på de alle de områder og fronter, hvor vi skal gøre en forskel for vores medlemmer og det samfund, vi er en del af. Det arbejde ser jeg enormt meget frem til at fortsætte’, siger Kent Petersen.
Kent Petersen har været formand for Finansforbundet siden 2009. Michael Budolfsen blev valgt som næstformand for første gang i 2004, mens Steen Lund Olsen har siddet på posten siden 2017.
Kontakt:
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/finansforbundet-genvaelger-formandskab?releaseId=13601058
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **