PRM / Flere vurderinger skaber balance på boligmarkedet

    Pressemeddelelse fra RealMæglerne

    Salget af boliger er fortsat på himmelflugt, og der venter et rekordresultat ved udgangen af 2020. Både for RealMæglerne og de landsdækkende salgstal.

    Dog kom boligmarkedet i løbet af foråret og sommeren i ubalance, fordi interessen for at købe var væsentligt større end interessen for at sælge, og det fik bl.a. kvadratmeterpriserne til at stige.

    Det ser nu ud til at rette sig ud, og det glæder Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne:

    – Ejendomsmæglerbranchen har krydset fingre for, at antallet af vurderinger igen ville stige. Ellers kan vi ikke følge med efterspørgslen. Hos RealMæglerne holder salget fortsat et højt niveau, men til gengæld vurderer vi nu også mange flere boliger med henblik på salg, siger han.

    I 2018 udgjorde boligsalget i gennemsnit 30 procent i forhold til antallet af boligvurderinger i kæden. Det samme var tilfældet i 2019. I løbet af 2020 har antallet af boligsalg pr. vurderinger i RealMæglerne nærmet sig 50 procent, hvilket har medvirket til at skabe usædvanligt stor interesse om de boliger, der trods alt var i markedet.

    – Snittet er nu nede på 37 procent, så vi vurderer ca. tre nye boliger pr. solgt bolig, hvilket er et meget fint niveau. Vi forventer, at boligsalget fortsætter med at holde en lille smule højere kadence i resten af året end sædvanligvis. Med salgsrekorderne i april, maj, juni og juli vil det samlet set betyde, at 2020 bliver et all-time rekordår i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne, siger Preben Merrild Angelo.

    RealMæglerne har tidligere dokumenteret, at markedet er vendt.

    https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/markedet-vender

    Det betyder, at salgstiderne nu formentlig vil stige en smule, og prisudviklingen vil dæmpes til tæt på nul, så markedet går over i “normale” tilstande igen. På den anden side vil køberne nu få mere at vælge imellem. Er man interesseret i et hurtigt salg med usædvanligt lave salgstider, som det er set igennem de seneste par måneder, er det derfor nu ved at være sidste chance.

    Kontakt:

    Mikkel Milsgaard tlf.: 2620 1634 email: mm@mailreal.dk

    CEO Preben Merrild Angelo tlf.: 2092 5280 email: pa@mailreal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-vurderinger-skaber-balance-pa-boligmarkedet?releaseId=13600952

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **