Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2019 på i alt 351,5 mia. kr., viser . Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet.
Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2019, ville de have brugt 573 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 127 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 99 kr., og 95 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov.
Undervisning og kultur kostede 189 kr., hvoraf 103 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 88 af de 1.000 kr.
Kilde: og
Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og 4-cifrede funktioner.
“Øvrige” er Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (14 kr.) samt Forsyningsselskaber (-1 kr.).
Kommunale udgifter
166 kr. pr. indbygger pr. dag
Kommunernes nettodriftsudgifter på 351,5 mia. kr. i 2019 svarer til, at kommunerne brugte knap 1 mia. kr. om dagen i 2019. Det svarer til 60.500 kr. pr. indbygger om året eller 166 kr. pr. indbygger pr. dag.
Til sammenligning havde , hvilket svarer til 55 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene.
Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Helene Gjermansen, hgj@dst.dk, 39 17 34 65/24 76 70 09.
Kontakt:
fuldmægtig, Helene Gjermansen, hgj@dst.dk, 39 17 34 65/24 76 70 09.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sadan-bruger-kommunerne-1000-kr?releaseId=13600769
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








