PRM / PenSam indgår nyt samarbejde om asset management af ejendomme

    Pressemeddelelse fra DEAS

    “Vi har truffet et strategisk valg om at øge investeringerne i danske ejendomme. Som et led i udrulningen af den strategi øges fokus på investeringsaktiviteten, mens opgaven med selve optimeringen varetages i samarbejde med eksterne partnere,” siger Carsten Gröhn, Head of Private Capital and Real Assets, PenSam.

    PenSams samlede danske portefølje af ejendomme repræsenterer 7-8 mia. DKK, hvoraf cirka 70 % består af boligejendomme, og 30 % er erhvervsejendomme.

    I forhold til boligporteføljen vil samarbejdet primært ske med DEAS Asset Management, mens Fokus Asset Management er fokuseret på hovedparten af erhvervsporteføljen.

    Nyt samarbejde skal optimere afkast på ejendomsporteføljen

    “I PenSam føler vi en stærk forpligtelse til at sikre en god pension til vores 430.000 pensionskunder. Og en kerneopgave for os er, at vi skal optimere vores afkast. Vi tror på, at det kræver eksterne samarbejdspartnere, der har de rette spidskompetencer og volumen til at skabe resultater,” siger Carsten Gröhn.

    DEAS Asset Management og Fokus Asset Management skal levere både asset management og ejendomsadministration. De skal således sikre en effektiv og stabil drift og administration, og samtidig levere professionel asset management med beslutningsgrundlag, som PenSam kan agere på baggrund af.

    “PenSam ønsker at samarbejde med eksperter, der giver os mulighed for at skalere, og som kan løfte de konkrete opgaver både i bredden og dybden. Det kræver de rette faglige, tekniske, juridiske, finansielle og investeringsmæssige kompetencer,” uddyber Carsten Gröhn.

    Kort om PenSam

    PenSam Gruppen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed med samlet set 430.000 kunder og en balance på 155 mia. kr. PenSam har fokus på ansvarlighed i forvaltningen af investeringerne, herunder at understøtte den grønne omstilling.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pensam-indgar-nyt-samarbejde-om-asset-management-af-ejendomme?releaseId=13600151

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **