PRM / OPBAKNING TIL NYSTED BIOGRAF-TEATER

    Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

    Byhusforeningen i Nysted driver kulturhuset Nysted Biograf-Teater, som afholder koncerter og viser film med mere. Stedet drives af frivillige og modtager ingen kommunal driftsstøtte. Al drift finansieres normalt gennem indtægter fra egne arrangementer, udlejning, annoncering og medlemskontingenter.

    På grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19 er publikumsantallet til koncerterne begrænset. Som en følge af dette rækker indtægterne ikke til at dække udgifterne, og foreningen har derfor ansøgt Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget om et ekstraordinært tilskud. Udvalget drøftede ansøgningen på deres møde i onsdags, hvor de besluttede at yde tilskud på de ansøgte 20.000 kr.

    Formand for udvalget, Martin Lohse, begrunder tilskuddet: “Foreningen er med til at skabe et meget aktivt kulturliv i Nysted, som også er til glæde for dem, der vælger at tage til Nysted for en aften, for at opleve eksempelvis en koncert i Nysted Biograf-Teater. Vi har valgt at dække det underskud, som er opstået i forbindelse med COVID-19, for at sikre, at vi også fremover har et velfungerende Nysted Biograf-Teater.”

    Kontakt:

    Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse tlf.: 25 18 18 13 email: marlo@guldborgsund.dk

    Kulturkonsulent Katha Qvist, tlf. 25 18 00 03, mail: kq@guldborgsund.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/opbakning-til-nysted-biograf-teater?releaseId=13600312

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **