Pressemeddelelse fra Europa Kommissionen
Årets State-of-the-Union tale bliver holdt i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Det er en tale, der gør status over året, der gik, men også skuer frem mod det arbejde, der venter EU i de næste 12 måneder.
Det er første gang, Ursula von der Leyen skal holde talen, der kommer på et afgørende tidspunkt for Europa. Vi står midt i coronakrisen, der har store sociale og økonomiske konsekvenser for vores samfund. Netop derfor er det utroligt vigtigt, hvordan den ambitiøse budgetaftale, som Europas stats- og regeringschefer blev enige om i juli på samlet €1824,3 milliarder over de næste 7 år, vil blive investeret i genopretning og særligt støtte investeringer i grøn omstilling og den digitale udvikling. Det er blandt andet det, Kommissionsformanden forventes at sige noget om.
Talen og den efterfølgende debat i Europa-Parlamentet finder sted onsdag den 16. september kl. ca. 9.15-12.30 og
Digital konference – En kvinde i spidsen for et nyt Europa
Onsdag eftermiddag vender og drejer vi talens budskaber sammen med eksperter, politikere og fagfolk ved en digital konference afholdt af Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og Altinget.
“Kan EU lede Vesten, hvis USA ikke vil?” og “Er der mere end ét Europa?” er blandt de spørgsmål, som vil blive debatteret. Blandt talerne er folketingsmedlemmerne Morten Messersmidt (DF), Jan E. Jørgensen (V), Anne Paulin (S), tidligere ambassadør i Paris Kirsten Biering, formand for ungeklimarådet Monika Skodsborg og journalist of forfatter til “Orbanland” Lasse Skytt samt mange flere. Dagens ordstyrer er Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen.
Se det
På grund af COVID-19 forholdsreglerne afholdes konferencen digitalt, men kan live bl.a. streames via
Kontakt:
Presse- og mediechef Rikke Uldall tlf.: 40 44 81 40 email: rikke.uldall@ec.europa.eu
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arets-tale-om-europas-fremtid?releaseId=13599944
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








