PRM / Sammen om skærmen – familieworkshop

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Næstved Bibliotek inviterer børn og forældre til arrangementet “Sammen om skærmen”, hvor vi tager en hyggelig og nysgerrig snak om familiens digitale liv.

    Diskussionerne om, hvilken rolle vores skærme skal spille i familien, har fundet vej til de fleste middagsborde. Det kan til tider være svært at holde styr på alle de gode råd fra eksperterne. Alle er dog enige om, at vi skal tage hul på dialogen om det, vi oplever i den digitale verden og interessere os for hinandens skærmliv.

    Kortlæg familiens digitale liv
    På denne uformelle workshop giver vi forældre og børn et redskab til sammen at kortlægge, hvad vi ser og gør på nettet og få snakket om, hvad det betyder. Børn og forældre vil med klistermærker, pen og papir kortlægge deres digitale liv og undervejs lære nyt om hinandens skærmliv. Og ligesom børnene får lov til at vise deres yndlings-YouTubere og de sjoveste spil, må forældrene også fortælle børnene om, hvad de selv laver på nettet og måske overveje, om skærmene har den rigtige plads i familielivet.

    Konceptet “Sammen om skærmen” er udviklet af ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation i samarbejde med en håndfuld biblioteker. Det henvender sig til børnefamilier med børn fra 3. – 5. klasse.

    Workshoppen foregår ved Næstved Biblioteks Lille Scene torsdag den 24. september i tidsrummet kl. 14.00-17.00. Selve forløbet varer ca. 1,5 time. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding via www.naesbib.dk. Der må (og skal) deltage én voksen pr. barn. Medbring jeres egne skærme.

    Kontakt:

    Bibliotekar Lars Månsson tlf.: 5588 4135 email: laman@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 55884021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sammen-om-skaermen-familieworkshop?releaseId=13599527

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **